Værd at vide om YouSee Telefoni

Her kan du få svar på nogle ofte stillede spørgsmål om telefoni hos YouSee.

Kan jeg gå på nettet og tale i telefon samtidigt?

Du kan sagtens surfe på internettet og tale i telefon på samme tid, selvom dit telefoni går via din bredbåndsforbindelse. Når du taler i telefon, får du automatisk mere båndbredde, så dit internet stadig virker. Du vil altså ikke kunne mærke nogen forskel på din bredbåndshastighed.

Kan jeg foretage alarmopkald med YouSee Telefoni?

Du kan foretage alarmopkald til 112, når du har tilsluttet dit modem. Du skal være opmærksom på, at modemmet kun virker, hvis strømmen er tilsluttet. Afbrydes eller svigter strømmen, vil du altså ikke kunne ringe ud.

Flytter du, skal du huske at melde adresseændring til YouSee, da alarmkaldet ellers kan gå til en forkert alarmcentral.

Hvordan skelner jeg et mobil- fra et fastnetnummer?

Har du et telefoniabonnement, hvor du kan ringe frit til andre fastnetnumre uden at betale ekstra, kan det være en fordel at kende forskel på et mobil- og et fastnetnummer.

Mobilnumre starter ofte med følgende cifre:

2, 30, 31, 40, 41, 42, 50, 51, 52, 53, 60, 61, 71 og 81

Kan jeg ringe til 900-numre?

Du kan ikke ringe til 901- og 905-numre med YouSee Telefoni. 900-numre bruger virksomheder og organisationer til at opkræve beløb, som brugerne betaler over telefonregningen. Det kan eksempelvis være under indsamlinger, hvor man kan bidrage ved at ringe op til et 900-nummer.

Sådan får du YouSee Telefoni