Løs problemer med YouSee Telefoni

I de fleste tilfælde skyldes fejl, støj på linjen og andre problemer ting, du nemt selv kan ændre på.

Er der ingen klartone eller støj på linjen?

Der kan være mange årsager til, at du oplever problemer med dit telefoni. Det er forholdsvist nemt at udelukke en del af dem:

  • Tjek, at alle kabler og forbindelser er sat ordentligt til. Har du en trådløs telefon, skal du sikre dig, at telefonens base er tilsluttet korrekt, og at telefonen er ladet op
  • Tjek at dit modem er tændt og at Power- og Cable-lamperne lyser grønt. Vær opmærksom på, at modemmet går i ”power saving mode”, hvis der ikke har været aktivitet i ca. 30 minutter. I power saving mode er det kun Cable-lampen, som blinker hvert 5. sekund
  • Tjek om dit kabel-tv virker. Får du intet billede, kan det skyldes, at der er et generelt driftsproblem i området. Tjek for driftsforstyrrelser i dit område
  • Tjek om dit modem er online ved at se, om du kan gå på nettet fra din computer, mobil eller tablet
  • Flyt telefonen eller den trådløse telefons base væk fra din computer
  • Vælg en anden frekvens på din trådløse telefon
  • Brug en anden telefon eller et andet kabel, for at se om linjen virker. I så fald kan problemet skyldes en fejl på selve telefonen eller kablet

Har du problemer med Mit Telefoni?

Du kan opleve problemer med Mit Telefoni, hvis du bruger browseren Internet Explorer 8. For at få Mit Telefoni til at fungere i denne browser kan du prøve følgende:

  • Gå til Mit Telefoni
  • Log ind med dit YouSee Login
  • Vælg Nej i boksen Sikkerhedsadvarsel
  • Problemet bør nu være løst

Har du stadig problemer, kan du kontakte YouSee Kundeservice.