Hjælp til bredbånd

Hvordan genstarter og nulstiller jeg min router?

Hvis du har problemer med din internetforbindelse, kan det ofte løses ved at du genstarter din HomeBox 4.

Har du glemt eller mistet dit brugernavn og/eller adgangskode til dit wi-fi-netværk, kan du nulstille din HomeBox 4. Herved gendanner du til fabriksindstillingerne, så de ændringer du måtte have lavet bliver nulstillet, herunder brugernavn og adgangskode, som du kan genfinde, på det klistermærke, som står i bunden af eller bag på din HomeBox 4.

Nedenfor viser vi dig hvordan du genstarter og nulstiller din homebox.

Genstart din Homebox 4

Hvornår skal jeg genstarte min Homebox 4? Du skal genstarte din router, når du har problemer med din internetforbindelse, oplever lav hastighed eller ikke kan få forbindelse til routeren.

  1. Sluk din HomeBox. Du kan enten trykke på knappen på siden af modemmet eller trække strømstikket ud.
  2. Vent 10-15 sekunder.
  3. Tænd din HomeBox igen enten ved at trykke på knappen eller sætte strømstikket i på ny.
  4. Vent mens din HomeBox starter op og får forbindelse. Der kan gå et par minutter, før den er klar

 

Du kan genstarte ved at slukke og tænde din Homebox 4 igen. Det gør du på knappen i siden af modemmet.

Nulstilling / reset

Hvornår skal jeg nulstille min router? Du skal nulstille din router, hvis du har genstartet routeren, uden at problemet blev løst. Eller hvis du har ændret på indstillinger som f.eks. netværksnøgle og adgangskode til YouSee HomeBox 4, kan det være nødvendigt at nulstille den til fabriksindstillingerne.

Bemærk! Ved nulstilling fjernes alle ændringer du har foretaget i YouSee HomeBox fuldstændig. Efter nulstilling vil netværksnavn (SSID) og krypteringsnøgle (WPA/WPA2 passphrase) blive stillet tilbage til det, der står i bunden af eller bag på din YouSee HomeBox 4.

  1. Find nulstillings-knappen (markeret med Reset) i en fordybning på siden af din HomeBox.
  2. Tryk på knappen og hold den inde i 15 sekunder med en kuglepen eller en anden spids genstand. Bemærk at din HomeBox skal være tændt.
  3. Din HomeBox starter nu op igen og gendanner fabriksindstillingerne, der står i bunden af eller bag på din YouSee HomeBox. Det kan tage nogle minutter.

Løste det ikke dit problem?

Du kan finde hjælp til de mest almindelige problemer nedenfor.

Gode råd til wi-fi og placering af router

Har du ingen eller dårlig internetforbindelse

Eller du kan kontakte kundeservice

Du kan genstarte og nulstille din Homebox 4 på siden.

Hvad synes du om vores hjælp?

Vi arbejder hele tiden på at optimere vores hjælpe-artikler.
Giv os din vurdering.
Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.