Har du ingen netforbindelse?

I guiden giver vi gode råd til dig, der slet ikke har nogen netforbindelse.

Er problemet i stedet, at din netforbindelse ustabil eller langsom?

Manglende internet er altid en frustrerende oplevelse, og årsagen kan være alt fra overgravede kabler til udstyrsfejl, og selv dårligt vejr kan spille ind. Har det eksempelvis været tordenvejr, og har strømmen været slået fra, så kan det ændre indstillingerne på dit modem. 

Heldigvis er der en række ting du selv kan gøre, hvis nettet ikke opfører sig som det skal. Hvis dit modem er installeret korrekt, og du ikke tidligere har haft problemer med din forbindelse, så kan du ofte få signalet tilbage ved at gennemgå disse punkter.

1. Tjek om der er driftsforstyrrelser

Hvis du ikke allerede har gjort det, så start med at se om din adresse er ramt af driftsforstyrrelse. Nedbrud og driftsforstyrrelser forekommer desværre, og når man bliver ramt af den slags fejl, så er der desværre ikke andet at gøre end at vente på, at fejlen bliver udbedret. 

Tjek om din adresse er ramt af driftsforstyrrelser

2. Sluk og tænd dit modem 

I rigtig mange tilfælde skal der faktisk ikke mere til at fikse din forbindelse end en genstart af modemmet. Det gør du ved enten at slukke på power-knappen på dit modem eller ved at tage strømstikket ud. Vent så 30 sekunder og tænd modemmet igen. Efter du har startet den igen kan det tage op til 10 minutter før der er forbindelse. Læs mere om, hvordan du genstarter dit modem.

 

3. Tjek om Internet-lampen lyser

Har det ikke hjulpet at genstarte og er der ingen driftforstyrrelser, så skal du prøve at se nærmere på dit modem. Start med at undersøge om, der er lys i modemmets Internet-lampe. Når den  lyser grøn konstant, betyder det, at der er forbindelse til bredbåndscentralen. Blinker den, betyder det normalt, at modemmet er i gang med at oprette forbindelse til centralen, fordi du lige har tændt den. Det kan dog også betyde, at dit modem er ved at blive opdateret.

Billedet til højre er et eksempel og viser lamperne på et Sagem 3890-modem.

Bemærk, dit modem kan godt se anderledes ud, men Internet-lampen skal lyse uanset, hvilket modem, du har.

Tjek at din internetlampe lyser

4. Tjek om LAN/Ethernet-lampen lyser

Hvis du bruger en kablet forbindelse mellem din computer og modem, men ikke har nogen forbindelse, skal du tjekke lamperne på modemmet. Er LAN/Ethernet-lampen slukket, er kablet mellem computer og modem ikke forbundet rigtigt.

Det stik, du skal bruge i modemmet, hedder typisk LAN eller Ethernet. Er der flere Lan/Ethernet-indgange, kan du sætte stikket i en af dem. Det har ingen betydning, hvilken af indgangene, du vælger.

Billedet til højre er et eksempel og viser lamperne på et Sagem 3890-modem.

Bemærk, dit modem kan godt se anderledes ud, men Eth/LAN-lampen skal lyse uanset, hvilket modem, du har. 

Hvis der er lys i lamperne, men forbindelsen stadigvæk driller, kan det være, at kablerne ikke sidder som de skal. 

Se vejledning til opsætning af bredbånd

Tjek, at der er lys i Ethernet-lampen

Vidste du, at du kan bruge din mobil som trådløst modem?

Du kan forvandle din smartphone til et såkaldt hotspot og dermed få trådløst internet på din pc eller tablet. 
Måden du aktiverer hotspot på afhænger af, hvilken slags smartphone du har.

Her kan du læse mere om, hvordan du kan få et trådløst signal igennem din mobil. 

Du skal dog være opmærksom på, at når du bruger din telefon som hotspot, så bruger du data. Så streamer du eksempelvis tv eller en film mens du bruger din smartphone som trådløst modem, vil den data du bruger på streamingen blive taget fra dit mobilabonnement.

 

5. Prøv at nulstille dit modem

Hvis du stadigvæk ikke har fået din netforbindelse tilbage, kan du prøve at nulstille dit modem. Du skal dog være opmærksom på, at når du nulstiller modemmet, så forsvinder de indstillinger du måtte have foretaget på dit modem, da det ryger tilbage til fabriksindstillingerne. Det betyder, at sådan noget som navnet på dit trådløse netværk skifter navn. Dit modem skal være tændt mens du nulstiller det.

Du skal finde den knap, der hedder Reset på dit modem. Den kan være placeret forskellige steder alt afhængig af, hvilket modem du har. Til højre ser du Reset-knappen på et Sagem 3890-modem. Her er knappen lokaliseret i bunden af modemmet. Bemærk, at Reset-knappen på dit modem godt kan sidde et andet sted.

Når du har fundet knappen skal du bruge noget aflangt og tyndt til at trykke knappen ned med, eksempelvis spidsen af en kuglepen. Du skal trykke knappen ned i 20 sekunder. I løbet af denne tid kan lamperne tænde og slukke op til flere gange. Hiv den spidse genstand ud efter de 20 sekunder og vent på, at modemmet starter op igen. Det kan tage lidt tid.

Reset-knappen finder du i bunden af modemmet

6. Har du stadigvæk problemer?

Hvis du har været alle punkterne igennem uden, at det har hjulpet på din internetforbindelse, så anbefaler vi, at du kontakter os

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler