Sådan skifter du trådløs kanal

Er dit internet langsomt nogle steder i huset eller på nogle computere? Eller mister du af og til internetforbindelsen? Så kan det være, fordi din wi-fi-forbindelse ikke er indstillet på den bedst mulige måde.

Skift kanal via Mit YouSee

Når du bruger en wi-fi-forbindelse, bliver det trådløse signal sendt ud via bredbåndskanaler. Hastigheden på din wi-fi-forbindelse kan påvirkes negativt, hvis flere i området bruger samme bredbåndskanal. Det kan give nedsat hastighed på din internetforbindelse, eller du kan opleve helt at miste forbindelsen. 


Har du et trådløst modem fra YouSee, er det fra start sat til at bruge Auto som bredbåndskanal. Det betyder, at modemmet selv finder den kanal, der giver dig den hurtigste og mest stabile forbindelse. Så hvis du oplever problemer med dit bredbånd, skal du bare skal slukke og tænde dit modem, og så vil det selv opdatere og skifte til den bedste kanal.

Er du i tvivl om, hvorvidt bredbåndskanalen står på Auto, så kan du tjekke det på Mit YouSee. For at få adgang, skal du bruge dine login-oplysninger. 

 

Sådan skifter du wi-fi kanal

1. Gå til Mit YouSee.

2. Klik på Bredbånd.

Vælg menupunktet Bredbånd

3. Scroll ned til  Dit trådløse netværk på bredbåndssiden. Du kan nu se, hvilken netværkskanal din wi-fi-forbindelse bruger. Og du har mulighed for at skifte din netværkskanal. 

4. Nederst på siden finder du en automatiseret optimering af dit trådløse netværk.

Ved at klikke på Ok, start optimering-knappen vil din netværkskanal blive skiftet til Auto. Så finder modemmet selv den optimale netværkskanal til dig.

Du skal dog være opmærksom på, at det godt kan betale sig at optimere dit wi-fi løbende. For den netværkskanal, som modemmet fandt til dig er ikke nødvendigvis den bedste løsning permanent. Der kan nemlig sagtens ske ændringer i, hvilke netværkskanaler, dine omgivelser bruger til deres trådløse forbindelser. Så hvis du oplever ustabilt eller langsomt wi-fi, så er det en god idé at trykke på Start optimering-knappen igen. Du kan også genstarte dit modem. Så vil det igen vælge den bedste netværkskanal til dig.

 Skal du have hjælp til at genstarte dit modem?

Tryk på knappen for automatisk at sætte din netværkskanal til Auto