Beskyt dit betalingskort mod svindel

For at beskytte dig mod misbrug af dit kort kan du tilmelde det til en ekstra sikkerhedsordning, kaldet Dankort Secured by Nets / Verified by Visa / MasterCard SecureCode, der anvendes af mange netbutikker. Du tilmelder kortet ved at registrere et mobiltelefonnummer til det.

Når du er i gang med at købe for mere end 450 kr. i en netbutik, vil du så fremadrettet blive bedt om at indtaste en engangskode, der bliver sendt som en sms til dig.

Her viser vi dig, hvordan du får tilmeldt dit betalingskort og mobilnummer til ordningen.


Klik på linket, så bliver du sendt videre til Nets Secure tilmelding-siden.

Herinde finder du tilmeldingen i højre side. Klik på Tilmeld mobilnummer til dit kort.

Klik her for at tilmelde dit betalingskort til netsecure

1. Først indtaster du kortnummeret til det betalingskort, der skal tilmeldes sikkerhedsordningen.


2. Herefter logger du på med dit NemID

3. På næste side tilknytter du et nyt nummer, eller du kan ændre et eksisterende nummer. 

Du indtaster dit 8-cifret mobilnummer og klikker på Bekræft. Så modtager du en engangskode, du skal bruge på næste side. 

4. Når du modtager koden, indtaster du den og trykker på Bekræft.
Du har nu bekræftet, at du vil bruge dit mobilnummer, når du handler med dit betalingskort i netbutikker.  

5. Du afslutter tilmeldingen ved at indtaste dine NemID oplysninger igen. 

Del din mening med os

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores sider. Hvad synes du?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen