Ændring af produkter via kabel-tv-stik

Her har vi samlet guides til, hvordan du ændrer i dine YouSee-produkter, som du får via dit kabel-tv-stik (Coax). Vælg fanen med det produkt, du gerne vil ændre, og følg vejledningen.

Denne guide er til dig, der modtager signal fra YouSee gennem kabel-tv-stikket (Coax) og dit stik ser sådan ud
YouSee kabel-tv-stik

Sådan skifter du tv-pakke

Du behøver ikke at være hjemme, når vi ændrer din tv-pakke. Har du Mellem- eller Fuldpakke med eller uden valgfrie kanaler (tidl. Bland Selv), og ønsker du at få en anden tv-pakke, kan du nemt skifte tv-pakken online. Ønsker du at få eller udskifte Ekstrapakker eller Ekstrakanaler, kan Kundeservice hjælpe dig med det.

Ønsker du at skifte til en større eller mindre tv-pakke, end den du har i dag, kan du gøre det fra tv-siden efter du har logget ind. Du kan også vælge at kontakte Kundeservice

Prisen for at skifte til en mindre tv-pakke, er 199 kr.

Er du ikke sikker på, hvilke fordele der er ved de forskellige tv-produkter, kan du herunder starte med at danne dig et hurtigt overblik over tv-mulighederne.

Der er kun begrænset mulighed for at skifte fra ét produkt til et andet, hvis du bor i en forening, hvor I har lagt jer fast på ét bestemt tv-produkt, eller hvis bindingen på dit tv-produkt ikke er udløbet endnu.

  • Du kan skifte mellem Grund-, Mellem- og Fuldpakken eller Mellem- og Fuldpakken samt vælge Ekstrakanaler og Ekstrapakker til eller fra.

    Det er gratis at opgradere til en større tv-pakke. Ønsker du en mindre kabel-tv-pakke, koster det et gebyr på 199 kr.

  • Med enten Grund-, Mellem- eller Fuldpakken kan du også få kort og kortlæser. Du bestiller bare et YouSee Kort og en kortlæser til dit tv.

    Har du Tv i flere rum, kan du også købe flere kortlæsere og Ekstrakort, som er en kopi af dit YouSee Kort.

    Læs om YouSee Kort og Ekstrakort

  • Har du et YouSee Kort - og måske også Ekstrakort - og én eller flere kortlæsere, men ønsker noget andet, skal du opsige dit YouSee Kort.

    Du kan herefter stadig se kabel-tv i form af enten Grund-, Mellem- eller Fuldpakken afhængig af, hvilken pakke du har valgt.

    Læs om kabel-tv

    Opsig kort ved at ringe til YouSee Kundeservice

  • Når YouSee etablerer kabel-tv på din adresse, er installation af ét kabelstik inkluderet i oprettelses-gebyret. Som udgangspunkt placerer vi kabelstikket i den opholdsstue, der er nærmest en offentlig vej.

    Bestiller du Ekstrastik, så vi kan sætte det op, når vi etablerer kabel-Tv hos dig, skal du ikke betale startgebyr. Bestiller du Ekstrastik på et senere tidspunkt, vil du skulle betale startgebyr.

    Priser for Ekstrastik

    Startgebyr, hvis du bestiller Ekstrastik senere 495 kr.

    Pris pr. Ekstrastik med op til ti meter ledning uden forstærker* 850 kr.

    Opsætning af forstærker og ét ekstrastik 1.675 kr.

    * Prisen forudsætter, at der er tilstrækkeligt signal. Hvis teknikeren vurderer, at det ikke er tilfældet, er du nødt til at bestille en forstærker sammen med ekstrastikket.

    Har du brug for Ekstrastik med mere end ti meter ledning og uden forstærker, beregner vi en pris til dig.

    Sådan bestiller du Ekstrastik

    Du bestiller Ekstrastik ved at kontakte Kundeservice. Derefter vil du blive ringet op af en tekniker fra dit område, som vil aftale nærmere med hensyn til pris, og hvornår teknikeren kan besøge dig.

    Installationerne kan variere meget, og derfor kan teknikeren først oplyse den endelige pris, når han eller hun har været på din adresse.

    Når du vælger at lade en af vores teknikere udføre arbejdet, sikrer du, at arbejdet bliver udført korrekt og med det rigtige udstyr. Samtidig får du kundeservice og to års reklamationsret på kabelstikket og en eventuel forstærker.

    Kontakt Kundeservice

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler