Levering og fortrydelsesret

Hvornår kan jeg regne med levering?

Den normale leveringstid, når du køber en mobiltelefon eller tablet hos YouSee, er 2-3 hverdage.

Her kan du finde vores leveringsbetingelser

Hvis du ønsker at fortryde dit køb

Når du køber et produkt over internettet, har du 14 dages fortrydelsesret på købet. Dette skyldes, at du som kunde ikke har mulighed for at prøve produktet, før du køber det. Hvis du fortryder købet, kan du returnere det til YouSee inden for 14 dage efter du modtog produktet.

Hvis du fortryder købet, før du har modtaget din vare, kan du nægte modtagelse af varen eller overdrage varen til Post Danmark.

Jeg har modtaget min vare, men ønsker at fortryde

Hvis du fortryder købet, efter du har modtaget din vare, skal du sende varen retur til YouSee i samme stand og mængde, som du modtog den. Dette betyder, at den ikke må bære præg af brug, og at den skal returneres med alt tilbehør og i intakt original salgskasse, da salgskassen er en væsentlig del af varens samlede værdi. Varen skal desuden returneres i forsvarlig indpakning.

Hvad skal jeg sende med retur?

Du bedes vedlægge din faktura samt oplysninger om, hvorfor du fortryder købet. Hvis du ønsker pengene udbetalt til din YouSee-konto, skal vi bruge dit mobilnummer. Hvis du ønsker pengene udbetalt til din bankkonto, skal vi bruge dit registrerings- og kontonummer. Vedlæg disse oplysninger, når du returnerer varen.

Vi vil bede dig sende din vare, faktura samt ovenstående oplysninger til følgende adresse:

YouSee A/S

Datavej 10

5220 Odense SØ

 

YouSee refunderer produktets salgspris samt omkostninger ved pakning, emballage og fragt. Dog ikke de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen.

Såfremt vi kan godkende telefonen til fortrydelse, kan du forvente, at der går ca. 7-10 dage fra telefonen er behandlet, til du kan se pengene på din bankkonto.

Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.


Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler