Sådan flytter du dit abonnement

Når du flytter, kan du tage dit YouSee-abonnement med dig. Du melder flytning ved at ringe til os. Der er ingen ekstra omkostninger eller gebyrer, når du tager dit tv, bredbånd eller telefon med til din nye adresse, medmindre der er behov for at grave kabler ned eller lave nye stik.

Værd at vide når du skal flytte


Hvornår skal jeg melde flytning?

Du skal helst melde flytning 3-4 uger før du flytter, så vi kan nå at gøre dine produkter klar på din nye adresse.
Mangler der kabler eller antennestik på adressen, skal du regne med en længere leveringstid.

Kan jeg bestille en dato for flytning af abonnement?

Ja, du kan ønske en specifik flyttedato to uger fra bestillingsdato til maksimalt 6 måneder frem.

Kan jeg beholde mit nummer, når jeg skifter adresse?

Ja, du kan altid beholde dit nummer når du flytter.

Kan jeg vælge nyt nummer, når jeg flytter?

Det kan du. Du har mulighed for at ønske cifre, og så vil vi forsøge at få dem med i dit nye telefonnummer, hvis de er ledige. De første fire cifre i dit nye nummer er fastlagt på forhånd.

Er du i tvivl, om der er en YouSee-installation på din nye adresse?

Hvis du er i tvivl kan du ringe til Kundeservice på 70 70 42 82 og spørge, om der findes installation på din nye adresse.

Hvad sker der når jeg har flere produkter hos YouSee?

Har du f.eks. både YouSee Fastnet og Bredbånd via telefonstikket (DSL), så flyttes begge produkter, når du flytter din fastnettelefon til en ny adresse. Har du eksempelvis Bredbånd via dit kabel tv-stik (Coax), og samtidig har Telefoni gennem dit modem, så flyttes begge produkter, når du flytter dit Bredbånd til en ny adresse. Hvis dine abonnementer ikke har samme kontonummer, skal du huske at oplyse os om dette.

Flytter mit mobilabonnement med, når jeg flytter min telefon?

Ja, hvis dit mobilabonnement er knyttet til dit fastnet/bredbånds/TV-abonnement, så flytter det automatisk med, når du melder flytning. Hvis dine abonnementer ikke har samme kontonummer, skal du huske at oplyse os om dette.


Relaterede artikler