YouSee
hastighedstest

3 gode råd, før du tager testen

0

Mbps Download

0

Mbps Upload

3 gode råd, før du tager testen

  • Test med kabel i stedet for på wi-fi - så får du en mere præcis måling
  • Tester du på wi-fi? Så sørg for at stå én meter fra dit modem under målingen
  • Test gerne et par gange for at være sikker på resultatet
Hastighedstesten understøtter pt. ikke Internet Explorer. Vi anbefaler, at du bruger Chrome eller Safari.

Der er forskellige ting, som kan påvirke den bredbåndshastighed, du får målt. Her er nogle råd til, hvordan du får den bedste og mest præcise måling, når du starter hastighedstesten.

  • Tilslut din computer direkte til modemmet via kabel
  • Slå wi-fi på modemmet og computeren fra under målingen
  • Luk alle åbne programmer på din computer
  • Sluk for antivirus og firewall
  • Det er bedst at bruge en nyere computer. Gammelt udstyr kan give et lavere resultat.

Din bredbåndshastighed bliver typisk nedsat af følgende grunde:

  • Svagt wi-fi-signal: Du vil oftest få målt en lavere hastighed på en trådløs forbindelse – specielt, hvis dækningen er dårlig.  Læs mere om wi-fi-råd her. Det mest præcise resultat får du ved at tilslutte din computer med et kabel til modemmet. Prøv vores guide til at få en bedre wi-fi-forbindelse i hjemmet.
  • Åbne computerprogrammer: De programmer, der kører på din computer, påvirker din hastighed. Jo flere programmer, du har kørende i baggrunden, jo større er sandsynligheden for, at hastigheden nedsættes.
  • Streamingtjenester: Du får målt en lavere hastighed, hvis du eller andre i husstanden streamer indhold, mens du tager testen. Det gælder især krævende tjenester som Netflix og HBO Nordic.
  • Ældre og langsomme computere: Hvis din computer er af ældre dato (typisk mere end 10 år), og generelt har svært ved at køre programmer ordentligt, så kan det påvirke resultatet af hastighedstesten. 

Vores hastighedstest - eller speedtest, som det også kaldes - måler hastigheden på dit internet i det øjeblik, du tager testen. Hastigheden har betydning for, hvad du kan bruge dit internet til. Jo hurtigere din forbindelse er, desto flere ting kan du bruge dit internet til. Fx har bredbåndshastigheden betydning for, hvor mange i jeres husstand, der kan streame film og serier samtidig.

Hastigheden på dit netværk har også betydning for download- og upload-hastigheden. Med andre ord: hvor hurtigt du kan sende og modtage filer via nettet.

Vi tilbyder 1.000 Mbit GigaSpeed hastigheder - enten via coax-nettet (kabel-tv) eller fibernet. Gigaspeed stiller ekstra høje krav til dit udstyr, når du skal teste hastigheden på dit netværk. Derfor er der nogle ting, du bør vide, når du tester Giga-hastigheder. 

For at få det mest præcise resultat af hastighedstesten skal du sørge for at:

  • Bruge et netværkskort, der kan håndtere høje hastigheder (det skal understøtte 1000 Mbit)
  • Have minimum 8 GB RAM på din computer
  • Anvende et 64-bit-styresystem, så du kan udnytte mere end 3 GB RAM (32-bit-styresystemer kan kun udnytte op til 3 GB RAM)
  • Opdatere dit styresystem og rense det for gamle filer og historik

Du skal også være opmærksom på din IP-header. IP-headeren transporterer de informationer, der udveksles mellem afsender og modtager på internettet, og sikrer, at din data altid kommer sikkert frem til modtageren. Men IP-headeren optager 5% af internetforbindelsen, og det vil altid tælle med i resultatet på din speedtest. Så hvis du fx har bredbånd på 1 Gbit/s, kan du forvente at få et resultat på højst 950 Mbit/s ud fra hastighedsmålingen.

Ja da! Hastighedstesten fungerer også til mobilt bredbånd, som er internet via 4G-nettet. Du bør dog være opmærksom på, at der kan være forskellige faktorer, som påvirker testen, så du får målt et lavere resultat, end du havde regnet med. Fx afstanden til den nærmeste mobilmast, og hvor mange programmer, du ellers har åbnet på din telefon eller tablet. Derfor skal du sørge for at lukke alle apps, du har kørende i baggrunden, når du tester forbindelsen.

Det er forskelligt fra husstand til husstand, hvor stort behovet for hurtigt internet er. Nogle husstande bruger internettet til at tjekke mails og gå på netbank. Andre bruger nettet til at streame film, tv og musik, spille computerspil online og har en masse elektroniske produkter, som bruger bredbåndsforbindelsen. Og de har brug for en højere hastighed. 

Her er en oversigt over, hvor mange Mbit-hastighed, du har brug for derhjemme:

Op til 50 Mbit
Med 50 Mbit kan hele husstanden surfe online. Så kan I modtage og sende mails, browse på de sociale medier, tjekke netbank og læse nyheder på nettet. Med 50 Mbit kan I også streame film, tv og musik og spille spil på nettet på op til 3 enheder ad gangen.
 

Op til 100 Mbit
Med 100 Mbit får du og resten af familien en internetforbindelse, hvor I ikke skal kæmpe om nettet. Her kan I streame tv, film og musik og game online på op til 4 enheder ad gangen med en god og hurtig forbindelse.
 

Op til 150 Mbit
Med 150 Mbit kan I være koblet til nettet med mange enheder på én gang. Fx kan I streame film, tv og musik og game online på op til 5 enheder ad gangen. Og har I gadgets, der bruger internet derhjemme? Med 150 Mbit kan I fx være være koblet på nettet med trådløse højttalere, trådløs lysstyring, og hvad I ellers har af elektroniske løsninger.
 

Op til 500 Mbit
Med 500 Mbit kan hele familien være online på op til 8 enheder ad gangen. Så kan I se film, tv og lytte til musik på nettet i høj kvalitet. I kan også have alle jeres trådløse gadgets koblet til via forbindelsen. Med 500 Mbit får I også en høj download-hastighed. Så kan I hente store filer på få sekunder.
 

Op til 1000 Mbit
Med 1000 Mbit får du den bedste bredbåndsforbindelse. 1000 Mbit giver dig internet med tårnhøje hastigheder til hele familien. Med 1000 Mbit kan hele husstanden se tv og film, streame musik og game online på op til 10 enheder ad gangen med en hurtig forbindelse. Du får også en høj download-hastighed, så du kan hente store filer samtidig med, at du streamer. Og så kan dine elektroniske gadgets være tilkoblet via internetforbindelsen - så kan du ubekymret lytte til musik på dine trådløse højttalere, bruge din internetforbindelse til trådløs lysstyring og meget mere. 

Hvilken hastighed kan jeg få på min adresse?
Den bredbåndshastighed, vi kan tilbyde, kommer an på, hvor i Danmark du bor. Via dette link kan du indtaste din adresse og se, hvilke hastigheder på bredbånd vi udbyder på din adresse.

Bredbånd er en fællesbetegnelse for internet, som er forbundet via kabler. Herunder kan du være tilkoblet via forskellige teknologier, som du kan læse mere om her. 

DSL - internet via telefonstikket
Med en DSL-forbindelse er du koblet til internettet via telefonstikket. Da næsten alle husstande i Danmark har et telefonstik, er der mange, der anvender DSL-forbindelsen til at komme på nettet.

Coax - internet via kabel-tv-stikket
Med en coax-forbindelse er du tilkoblet nettet via kabel-tv-stikket. Som regel kan du få højere hastigheder gennem coax-forbindelsen, end hvis du anvender DSL-forbindelsen. Men det er ikke sikkert, at du kan få coax-forbindelse på din adresse, da det ikke er alle husstande i danmark, som har kabel-tv.

Fibernet - internet via lyslederkabler
Med en fiberforbindelse bliver internettet leveret via lysleder-kabler. Fiberforbindelsen giver nogle af de hurtigste hastigheder på markedet. Men det er heller ikke alle husstande i Danmark, som kan modtage internet via fiber-forbindelsen. Vi er dog i gang med at lægge flere kabler i jorden, så rigtig mange husstande i de kommende år får mulighed for at få fibernet. Læs mere her. 

Hjalp denne side dig?

Har du brug for yderligere hjælp?