Sådan installerer du YouSee HomeBox 2 & 3 (sort)

Få vejledning til at installere din YouSee HomeBox 3 og efterfølgende hjælp til at installere din telefon, hvis du også har bredbåndstelefoni.

Her på siden kan du finde hjælp, hvis du modtager bredbånd gennem telefonstikket fra YouSee (DSL)

Har du bredbånd via kabel-tv-stikket (Coax), kan du finde hjælp her

Multistik og dobbelt multistik - dit YouSee telefonstik

Før du går i gang

Her kan du se den fulde installationsvejledning. Hvis du hellere vil have vejledningen i pdf-format, kan du downloade installationsvejledningen her.

1. Tjek datoen for installationsdagen på din ordrebekræftelse. Du kan først installere YouSee HomeBox på installationsdagen, som du kan se på din ordrebekræftelse.

Bemærk, at dine produkter virker senest kl.16.00 på installationsdagen.

2. Tag alt ud af dine telefonstik. Alle telefonstik skal være tomme, før du går i gang med installationen.

 

3. Tjek om du har et multistik eller et almindeligt telefonstik i væggen.

YouSee HomeBox skal installeres forskelligt i forhold til, hvilket stik du har.

Har du begge typer, skal du bruge multistikket.

Du skal bruge et almindeligt eller et multistik til at installere dit YouSee udstyr. Multistik er et kombineret stik med telefonstik og internetstik.

Følg vejledning A under trin 1, hvis du har multistik.

Følg vejledning B, hvis du har almindeligt telefonstik.

Trin 1: Installation af YouSee HomeBox

 

A. Installation af YouSee HomeBox med multistik

Du skal bruge følgende udstyr til at installere YouSee HomeBox.

Det er vigtigt, at du bruger de medfølgende kabler til installationen. Selvom de kan ligne andre kabler, er de ikke nødvendigvis ens.

Dette udstyr skal du bruge for at opsætte din Homebox 3 til et multistik
  1. Sæt kablet med de smalle grå stik i multistikket og i den grå port xDSL på bagsiden af YouSee HomeBox.
  2. Sæt strømforsyningen i Power på bagsiden af YouSee HomeBox og i stikkontakten på væggen. Tænd på tænd/sluk-knappen på bagsiden af HomeBoxen.
  3. Afvent lys i tænd/sluk-lampen på forsiden af YouSee HomeBox.
  4. Første gang HomeBoxen starter op, henter den opdateringer fra YouSee. Det kan derfor vare op til 20 minutter før den er færdig. Sluk ikke for HomeBoxen i denne periode. Imens HomeBoxen henter opdateringer, vil power-lampen blinke hvert sekund, og HomeBoxen kan genstarte 2-3 gange.

    Installationen er færdig, når telefonilampen, internetlampen, forbindelseslampen og power-lampen lyser konstant.
Sådan opsætter du din Homebox, hvis du har et multistik

B. Installation af YouSee HomeBox med almindeligt telefonstik

Du skal bruge følgende udstyr til at installere YouSee HomeBox.

Det er vigtigt, at du bruger de medfølgende kabler til installationen. Selvom de kan ligne andre kabler, er de ikke nødvendigvis ens.

Dette udstyr skal du bruge til at opsætte din sorte Homebox, hvis du har et almindeligt telefonstik
  1. Sæt gennemgangsstikket i dit almindelige telefonstik på væggen.
  2. Sæt kablet med de smalle grå stik i bunden af kombifilteret og i den grå port xDSL på bagsiden af YouSee HomeBox.
  3. Sæt strømforsyningen i Power på bagsiden af YouSee HomeBox og i stikkontakten på væggen. Tænd på tænd/sluk-knappen på bagsiden af HomeBoxen.
  4. Afvent lys i tænd/sluk-lampen på forsiden af YouSee HomeBox.
  5. Første gang HomeBoxen starter op, henter den opdateringer fra YouSee. Det kan derfor vare op til 20 minutter før den er færdig. Sluk ikke for HomeBoxen i denne periode. Imens HomeBoxen henter opdateringer, vil power-lampen blinke hvert sekund, og HomeBoxen kan genstarte 2-3 gange.

    Installationen er færdig, når telefonilampen, internetlampen, forbindelseslampen og power-lampen lyser konstant.
Sådan opsætter du din Homebox, hvis du har et almindeligt telefonstik
Bemærk, at du skal have afsluttet Trin 1 helt, inden du går videre med Trin 2.

Trin 2: Tilslutning til internettet gennem YouSee HomeBox

Du kan komme på internettet med din YouSee HomeBox på to måder. Du kan enten tilslutte din pc til HomeBoxen med et netværkskabel eller  opsætte en trådløs forbindelse. Med en trådløs forbindelse slipper du for at have en ledning mellem din pc og boksen, og det er muligt for flere pc'er at komme på nettet samtidig.

 

Du skal bruge følgende udstyr for at tilslutte din Homebox til internettet med et kabel.
Netværkskabel

Tilslutning af internet med netværkskabel

  1. Sæt netværkskablet med de brede, gule stik i én af de gule porte på bagsiden af YouSee HomeBox og i netværksstikket i din computer.
  2. Tænd din computer. Afvent lys i en af de grønne netværkslamper på bagsiden af HomeBoxen.
  3. Åbn en ny hjemmeside. I adressefeltet øverst på siden skriver du yousee.dk. Ender du på YouSees hjemmeside, så har du oprettet forbindelse til internettet ved hjælp af et kabel.
Sådan tilslutter du din sorte Homebox til din pc

Trådløs forbindelse til internet

Hvordan din pc opretter forbindelse til et trådløst netværk afhænger af, hvilket styresystem den bruger.

Vælg den guide, der passer til styresystemet til din pc.

Er du i tvivl om, hvilken Windows-udgave du bruger, kan du gøre følgende:

1. Klik på Start-knappen nederst i venstre hjørne.
2. Højreklik på Denne Computer og vælg Egenskaber.
3. Din Windows-udgave står nu angivet i skærmbilledet.

Trin 3: Tilslutning af  telefon

 

Der er forskel på, hvordan du tilslutter din telefon alt afhængigt af, hvilket telefonstik, du har på væggen.

Som tidligere skal du derfor tage udgangspunkt i den type stik du har derhjemme, og så følge guiden på billederne.

Opsætning af din bredbåndstelefon

Sådan tilslutter du telefoner til YouSee HomeBox

  1. Sæt kablet fra din telefon i TLF1 på bagsiden af HomeBoxen. Du kan tilslutte en telefon mere på samme måde i TLF2.
  2. Hvis din telefon har 3-polet stik, skal du i stedet benytte adapterkablet. Sæt adapter-kablet i TLF1 på bagsiden af HomeBoxen. Sæt dit telefonkabel i den anden ende af adapter-kablet.
Opsætning af din bredbåndstelefon

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler