Hjælp til Mobil og Mobilt Bredbånd



Sådan flytter du dit mobilnummer til YouSee

Du kan sagtens beholde dit nuværende nummer, når du flytter til YouSee. Du skal bare oplyse, at du gerne vil have dit nummer med, når du bestiller et produkt hos os. Så klarer vi resten.

Det er vigtigt, at du ikke selv opsiger dit nuværende abonnement hos din nuværende udbyder, fordi du risikerer at miste dit nummer.

For at vi kan overføre dit telefonnummer til YouSee, skal du gøre følgende:

  1. Vælg at overføre dit nuværende telefonnummer, når du bestiller et YouSee abonnement
    Det kan du gøre i en YouSee butik, ved at kontakte Kundeservice eller online. Køber du et abonnement online, skal du vælge Flyt nuværende nummer i tilmeldingsforløbet.
  2. Hav oplysningerne klar
    Du skal afgive en fuldmagt, der giver YouSee lov til at overføre og opsige dit telefonnummer hos din nuværende udbyder. Hvis du for eksempel bestiller dit mobilabonnement online, udfylder du automatisk fuldmagten som en del af købsprocessen.

    Ved overførsel af et mobilnummer er det vigtigt, at du oplyser både dit mobil- og dit simkortnummer. simkortnummeret finder du på dit simkort, som sidder i mobiltelefonen. Nummeret består af mellem 11 og 20 cifre. Se her, hvordan du finder dit simkortnummer.
  3. Vælg, hvornår nummeret skal overføres
    Vi kan overføre dit nummer hurtigst muligt. Men du kan også vente, til du er ude af en bindingsperiode hos nuværende udbyder.

    Dit nummer kan tidligst blive flyttet indenfor 8 dage fra den dag, du foretager din bestilling, så vi er sikre på, at du når at modtage dit nye simkort.

    Vi kan også vente med at overføre dit nummer til os, når du har overstået en bindingsperiode hos nuværende teleselskab – så skal du ikke betale abonnement 2 steder. 

    Når vi har modtaget din bestilling, sender vi besked videre til dit nuværende teleselskab om, at dit nummer skal flyttes over til os. 

    Du får besked fra os, så snart vi kan fortælle dig, hvordan vi kan flytte dit nummer over til os.

Ofte stillede spørgsmål


  • Du kan ikke overføre:

    • Underliggende numre, såsom mobilsvarnummer og faxnumre.
    • Numre, der er reserverede.
    • Numre, der ikke er aktive, dvs. opsagte og spærrede numre. Du skal altså ikke selv opsige dit nummer. Det sørger YouSee for. Opsiger du selv nummeret, bliver overførslen afvist.

  • Dit nuværende selskab kan afvise ordren. De hyppigste årsager til afvisning er:

    • Navnet på oprettelsesskemaet stemmer ikke overens med det navn, som dit selskab har registreret på telefonnummeret.
    • Hvis I er to ejere af abonnementet, skal I begge to skrive under på fuldmagten.
    • Ukorrekte oplysninger vedr. adresse, kundenummer m.m.
    • Telefonnummeret er ikke aktivt.
    • Fuldmagt (skema med underskrift) er ikke modtaget. Bemærk, at det ikke er alle selskaber, der benytter fuldmagt i forbindelse med nummeroverførslen, og det er derfor ikke sikkert, at du har modtaget en fuldmagt.
    • Simkort- og mobilnummer passer ikke sammen.
    • Simkortnummeret er ikke aktivt.
    • Der mangler CVR-. eller CPR-nummer.
    • Nummeret findes ikke hos det pågældende selskab.

  • Har du købt en ny mobiltelefon i forbindelse med overførslen af dit mobilnummer, og vi af den ene eller anden årsag ikke kan overføre mobilnummeret, skal du være opmærksom på, at vi ifølge vores vilkår har lov til at oprette et nyt mobilnummer til dig.

  • Ja, det kan du godt. Hvis du ønsker at fortryde overførelsen, skal du kontakte vores kundeservice. Fortrydelsen kan ske frem til to dage, før dit telefonnummer bliver overført til YouSee.

    Datoen fremgår af den ordrebekræftelse, vi sender, når vi har fået en accept og dato for overførslen fra dit nuværende teleselskab.


  • Mangler der en underskrift eller simkortnummer på din fuldmagt, når du flytter telefonnummer, modtager du en påmindelse. Første påmindelse sendes 10 hverdage, efter ordren er registreret. Anden påmindelse sendes 15 dage, efter første påmindelse er sendt. Er de manglende informationer stadig ikke modtaget 15 dage herefter, tildeles du et nyt nyt telefonnummer (gælder kun hvis du har købt ny mobiltelefon i forbindelse med overførslen af dit nummer).

Del din mening med os

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores sider. Hvad synes du?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen