Sådan undgår du for højt dataforbrug med din mobil og dit mobile bredbånd

Vi har vi samlet en række gode råd, der alle kan være med til at undgå, at afslutte rejsen med en grim regning.

Streaming

Hjemmesider som Youtube, DR’s Sputnik og netradio henter hele tiden data, når man ser videoer eller hører radio. Det er derfor en god idé at være ekstra opmærksom på, hvor lang tid man er på disse sider.

Udland

Bruger du din mobil eller dit mobile bredbånd i udlandet, kan du ikke bruge den inkluderede data i dit abonnement. Du betaler i stedet pr. MB. Hvis du er inden for EU-zonen, takserer vi pr. KB og uden for EU-zonen takserer vi for hver 50 KB., du bruger. Priserne kan spænde fra 1,87kr til 115 kr/MB afhængigt af, hvor du er i verden.

Gå til YouSee's udlandspriser

Videotelefoni

Videoopkald via eksempelvis Skype, Facetime og Viber kræver, at der sendes og hentes store mængder data. Dette skyldes, at der hele tiden skal sendes videobilleder frem og tilbage mellem dig og den, du snakker med. Det kan resultere i, at din månedlige data opbruges hurtigt. Overvej at bruge alm. taleopkald i stedet. Denne metode kræver ikke nær så meget data som videoopkald.

Udregning

Dataforbruget fra fx en Youtube-film vil først blive trukket fra din totale mængde, så snart videoen afsluttes. Overforbrug vil også først blive trukket fra din YouSee-konto efter sessionen er ovre. Dette betyder med andre ord, at hører du netradio i 2 timer, vil dataforbruget ikke løbende blive trukket fra din konto. Først når du lukker for netradio-tjenesten, vil dit dataforbrug blive talt sammen og trukket fra dit totale beløb. Læs en mere dybdegående forklaring om forsinket taksering.

Overvågning

Du kan altid følge med i dit månedlige forbrug på Mit YouSee Mobil – både for mobil og mobilt bredbånd.

Er du interesseret i at se dit samlede forbrug for dit mobile bredbånd, fra du satte USB-modemmet i din pc, kan du se det under fanen Statistik på USB-modemmets oversigtsside. Oversigtssiden åbnes automatisk, idet USB-modemmet sættes i pc'en.



  • Du bruger data på din smartphone, dit mobile bredbånd eller din tablet når du tjekker e-mails, bruger apps, ser video på nettet og andre hjemmesider.

    Din enhed begynder at hente billeder og tekst, så snart du går ind på en ny hjemmeside. Det er ikke kun den tid, du bruger på hjemmesiderne, der bruger af din data. Det er lige så meget et spørgsmål om, hvor meget de forskellige sider fylder.

    Vi har lavet en oversigt over de mest brugte hjemmesider og tjenester, og her kan du se, hvor meget data, du bruger, når du bevæger dig rundt på internettet.

    Populære hjemmesider
    Facebook.com: 1 MB
    Politiken.dk: 2,7 MB
    Ekstrabladet.dk: 4 MB
    Krak.dk: 250 KB
    Google Maps: 750 KB&
    Streaming
    Streaming af video i en time (mellem kvalitet) : ca. 800 MB*
    Musik streaming - 1 min. musik: ca. 1 MB
    Youtube - 1 min. video: ca. 2,3 MB
    Skype alm. opkald - 1 min. tale: min. 0,2 MB
    Skype videoopkald - 1 min. video: min. 0,9 MB

    * I HD kvalitet ca. 2,5 GB

    Online spil og download
    Tunge spil - 1 time bruger ca. 20 MB
    Lette spil - 1 time bruger ca. 10 MB
    Windows updates - ca. 40 MB pr. update
    Download af sang - ca. 3,7 MB pr. sang
    Sociale sites og kommunikation
    Chat - 1 times chat bruger ca. 600 KB
    Billedupload (Fx til Facebook) ca. 2-4 MB pr. billede
    E-mail - (kun tekst) ca. 15 KB pr. e-mail
    E-mail - (med vedhæftning) ca. 400 KB pr. e-mail

Sådan slukker du for mobildata

Når mobildata på telefonen er slukket, kan du hverken modtage eller sende data. Det vil sige, at du ikke kan sende eller modtage e-mails, gå på hjemmesider, dine app's (som Facebook og Twitter) kan ikke opdatere deres indhold, apps kan ikke automatisk synkronisere med den ny-este version, GPS fungerer ikke og du kan ikke sende eller modtage MMS'er. Har du brug for at gøre noget af dette, skal du tænde for Mobildata igen.

  • Android-telefoner er ikke altid helt ens i deres måde at slå mobildata fra og til. Det skyldes de mange forskellige telefonmodeller, som typisk bruger deres eget designede brugerflade til Android-platformen. Her er fremgangsmåden på 2 Android-telefoner. Hvis vejledningen her ikke hjælper dig, så kan du sandsynligvis få hjælp i manualen til din telefon.

    Samsung Galaxy

    Vælg Indstillinger > Dataforbrug > Træk den grønne knap til højre ved Mobildata > Vælg OK i popup-meddelelsen.

    HTC One

    Vælg Indstillinger > træk knappen ved Mobilt netværk mod højre, så der står Off.

  • Vælg Indstillinger > Mobil Netværk > Slå data fra ved at trække den farvede knap mod venstre

  • Vælg Indstillinger > Mobil > Ved Mobildata: swipe knappen mod venstre, så der ikke længere er grønt lys, for at slukke for mobildata.

    Vær opmærksom på, at visse apss på din telefon automatisk vil opdatere (for eksempel e-mails, hvis du har automatisk synkronisering aktiveret), så snart de kan komme til det, når du tænder for mobildata.

    Du skal altså være opmærksom på, at tænder du hurtigt for mobildata for at tjekke Facebook, så kan der meget vel være andre apps, såsom mail, der begynder at trække data.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

;