Gode råd til brug af mobilen i udlandet

Det kan blive en dyr fornøjelse at bruge mobilen i udlandet. Vi har samlet en række gode råd, der kan hjælpe dig med at undgå en grim regning.

Sluk din telefonsvarer, når du rejser uden for EU

Rejser du uden for EU, er det vigtigt, at du slår din telefonsvarer fra. Din mobiltelefon er nemlig låst til det netværk, den sidst er registreret på, selvom du undervejs slukker for telefonen.

Ringer nogen til dig, mens din mobil er slukket, efter den er registreret på et netværk uden for EU, bliver du takseret for viderestillingerne til din mobilsvarer. Går opkaldet på telefonsvareren, betaler du altså dobbelttask, fordi du både betaler for at modtage og foretage opkaldet.

Det er nemt og hurtigt at slukke og genaktivere din telefonsvarer. Du skal  dog være opmærksom på, at dit telefonsvarernummer har betydning for, hvordan du genaktiverer telefonsvareren:

For dig med telefonsvarernummer 51 10 00 20

  • Slå telefonsvarer fra ved at taste # # 0 0 2 # og tryk Ring op-tasten
  • Genaktiver telefonsvarer ved at taste: * * 004 * 51100020 # og tryk Ring op-knappen 

For dig med telefonsvarernummer 20 17 17 17

  • Slå telefonsvarer fra ved at taste # # 0 0 2 # og tryk Ring op-tasten
  • Genaktiver telefonsvarer ved at taste: * * 004 * 20171717 # og tryk Ring op-knappen

Slå telefonsvareren fra på YouSee Voicemail appen.

Har du hentet YouSee Voicemail appen, kan du slå din telefonsvarer fra på appen. 

Det gør du under punktet Indstillinger. Når du er hjemme igen, slår du telefonsvareren til igen under samme menupunkt.

Læs mere om YouSee Voicemail appen
Slå telefonsvarer fra og til via YouSee Voicemail appen

Bemærk, at dette kun gør sig gældende uden for EU. Du bliver ikke takseret for opkald til telefonsvareren inden for EU.

Slå dataforbruget fra, når du rejser uden for EU

Surfer du på mobilen eller bruger du apps, så som Facebook, uden for EU, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse. I nogle lande koster det helt op til 115 kr. pr. MB. Sørg derfor for at afmelde automatiske opdateringer fra dine apps. Det kunne være vejrudsigter, aktiekurser og lignende. Du kan også slå mobildata helt fra på din mobil.

Rejser du inden for EU, skal du være opmærksom på, at der takseres pr. KB.

Få overblik over YouSee's udlandspriser

Vi sætter loft på dit dataforbrug

Har du YouSee Mobil, så har du automatisk et forbrugsloft på 450 kr. på dit dataforbrug i udlandet. Før du når det beløb, giver vi dig besked via SMS. Vil du gerne bruge mere end 450 kr. på data i udlandet, kan du hæve loftet via SMS, mens du er afsted.

Lange SMS'er koster dobbelt

Du skal være opmærksom på, at en standard SMS fylder 160 tegn. Hvis du sender SMS'er fra udlandet, vil du derfor betale for 2 SMS'er, når du overskrider de 160 tegn. Undgå at bruge smileys, da en smiley fylder flere tegn. På de fleste telefoner kan du se, hvor mange tegn du bruger, mens du skriver dine SMS'er.

Læs mere om SMS og smiley i udlandet

Få folk til at ringe dig op

Det er en god ide at få folk til at ringe til dig, da de kun skal betale almindelig dansk takst. Din pris for at modtage opkaldet vil være markant billigere end at foretage det.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.