Reparation

Her kan du læse mere om reparation af mobiltelefoner og tablets. Få svar på hvornår garantien er gældende, hvornår den ikke er gældende, og hvordan du skal forholde dig hvis din mobil eller tablet er kommet til skade.

Er din mobiltelefon eller tablet gået i stykker?

Som forbruger har du 2 års reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Bemærk. Der skal reklameres inden rimelig tid efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

 

Når du ønsker at reklamere over et produkt, har du to muligheder:


  • Online reklamation. Du kan oprette en sag ved at følge linket nedenfor. Du kan følge status på en igangværende sag ved at følge linket i den mail, du får, når du opretter sagen.
  • Reklamation i butik. Du kan også besøge nærmeste YouSee Butik og få oprettet en reklamationssag. Husk at medbringe det købsbevis, der er vedlagt i den fysiske pakke, for at vi kan se, at den er købt hos os og dermed er dækket af garantien. Her står der også det såkaldte IMEI-nummer, du skal bruge ved reklamation. Her kan du få hjælp til at finde dit IMEI-nummer.

    • Du har 24 måneders reklamationsret på alle varer, der er købt på yousee.dk/mobil. Reklamationsretten gælder fra den dag, du modtager varen.
    • Du skal reklamere indenfor rimelig tid, efter du opdager fejlen/manglen. 
    • Vores reparationstid er ca. 14 dage inkl. forsendelse. Efter oprettelsen af din reparationssag vil du modtage en mail med link, hvor du altid kan følge status på reparationen.
    • Produktet skal indsendes forsvarligt emballeret. Original salgskasse eller bobleplast er ikke tilstrækkeligt. Skader sket pga. uforsvarlig emballering udbedres for købers regning mod accept af reparationsprisen.
    • Medsend ikke dit SIM-kort Hvis reparationen skal udføres under reklamationsretten, skal du vedlægge en kopi af faktura med telefonens IMEI- nummer eller produktets serienummer, når du sender produktet ind til reparation.
    • Har produktet tidligere været indsendt, så medsend en kopi af tidligere følgesedler ved ny indsendelse.
    • Medsend en udskrift af den fejlmelding, der udfyldes via ovenstående link. Indsendes produktet for 3. gang, medsend da alt tilbehør.
    • Er produktet under 10 dage gammelt fra købsdato, medsend da alt tilbehør og den originale salgskasse.
    • Vi gør opmærksom på, at ved ingen fejl fundet, væske-, knæk- eller anden fysisk skade, samt afvisning af fremsendt tilbud opkræves et undersøgelsesgebyr på 229 kr.
    • Det er ikke muligt at få produktet sendt til en udenlandsk adresse efter endt reparation.


De mest almindelige løsninger på problemer med din mobiltelefon

Her er de 6 mest almindelige løsninger på problemer med mobilen. Prøv dem, før du indleverer den til reparation:

  1. Tænd og sluk: Har du modtaget en opdatering eller ændret i din telefons indstillinger, kan du prøve at slukke og tænde din mobil. Husk også at slukke og tænde din telefon mindst 2-3 gange om ugen for at sikre, at den modtager alle opdateringer fra netværket.
  2. Hukommelseskort: Har din telefon et hukommelseskort, kan du prøve at tage det ud og herefter bruge telefonen, som du plejer. Hukommelseskort, der er ved at gå i stykker, kan være skyld i fejl - for eksempel at telefonen genstarter, bliver langsom, fryser skærmbilledet og lignende. Vær opmærksom på, at jo større hukommelseskort, du har, des langsommere bliver telefonen, når du navigerer rundt i menuen.
  3. Oplader: Har du problemer med at få telefonen til at oplade korrekt, kan du prøve at slutte en anden oplader til telefonen. Vær opmærksom på, at mange nyere telefoner kan være længe om at begynde opladningen, hvis de er løbet helt tør for strøm. Det er normalt, at der kan gå op til 20 minutter, før telefonen giver besked om, at den nu oplader.
  4. SIM-kort: Sæt dit SIM-kort over i en anden mobiltelefon og test, om du stadig oplever samme problem. På den måde kan du se, om fejlen ligger på i din mobiltelefon eller i dit SIM-kort.
  5. Softwareopdatering: Fejl på telefonen kan ofte løses ved at lave en softwareopdatering via producentens hjemmeside.
  6. Gendan: Forsøg at nulstille din mobiltelefon til fabriksindstillinger. Bemærk, at du ved at gendanne din mobiltelefon sletter alt indhold på den, som du selv har lagt ind. Det vil altså være en rigtig god idé at tage en sikkerhedskopi af din mobiltelefon, før du gendanner den. Du kan se, hvordan du sikkerhedskopierer og gendanner din telefon i telefonens brugervejledning.

Hvis din smartphone eller tablet ikke er dækket af garantien

Hvis fejlen på din smartphone eller tablet ikke er dækket af garantien, er det en god idé at være forsikret. YouSee giver, i samarbejde med SquareTrade, mulighed for at tegne en forsikring, i tilfælde af, at du får en skade på din smartphone eller tablet.

Herunder kan du læse mere om, hvad forsikringen dækker, og hvordan du skal forholde dig.

Hvad dækker forsikringen?

Din mobiltelefon eller tablet er dækket imod alle dagligdagens ulykker, inklusiv mekaniske og elektriske fejl, som ikke er dækket af reklamationsretten.

Bemærk at tyveri, bortkomst eller forsætlig skade ikke er dækket af forsikringen.

Har du spørgsmål til forsikringen eller en skade er du velkommen til at kontakte forsikringsselskabet SquareTrade på telefon 78 77 50 58 (man -fre 9 - 19, lør 10 - 16.30) eller besøge din YouSee Butik.

Hvordan melder jeg en skade til forsikringen?

Hvis din mobiltelefon eller tablet bliver beskadiget, og du ønsker at bruge din forsikring, kan du melde skaden hos SquareTrade.

Hvad sker der, når jeg har meldt en skade?

Hvis du melder din skade inden kl. 19 på en hverdag, vil du få leveret en ombytningsenhed den efterfølgende hverdag, hvis enheden er på lager. Ombytningsenheden bliver leveret med kurér, som samtidig vil tage den defekte enhed med retur.

Ved melding af skader fredag efter kl. 19.00 og hele weekenden vil ombytningsenheden blive leveret om tirsdagen. Det gælder i hele EU

Det hele sker naturligvis uden forsendelsesomkostninger for dig.

Reparation mens du venter

Nogle mobiltelefoner og tablets kan blive repareret på udvalgte værksteder, mens du venter. Hvis det er muligt at reparere din mobiltelefon mens du venter, vil du automatisk få valgmuligheden på anmeldelseslinket.

Der er fem værksteder i Danmark, men flere kommer til. Værkstederne ligger to steder i København, ét i Odense, ét i Århus og ét i Aalborg. Værkstedet kan typisk udbedre din skade indenfor to timer.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler