Så meget fylder dine SMS'er og smileys

Når du sender lange SMS'er, skal du være opmærksom på, at én SMS kun har mellem 153-160 tegn til rådighed som standard. Bruger du smileys (emoji's) er der endnu færre tegn i dine SMS'er. 

SMS på iPhone

Her kan du se, hvordan din mobil gør dig opmærksom på, hvor mange tegn du har til rådighed i dine SMS'er og hvor mange, du har brugt.


Når du skriver en SMS fra din iPhone, viser mobilen, hvor mange tegn du har brugt, ud af de 140-160 tegn, der er til rådighed.

Din iPhone begynder at vise antal af tegn, når du starter på anden linje.

I dette eksempel er der brugt 89 tegn ud af de 160.

Skriver du mere end 160 tegn, tælles din besked som 2 SMS'er
Laver du en smiley i SMS'en skifter tallet til 70. Det viser at beskedformatet er ændret, fordi smileys fylder flere tegn, og du har derfor færre tegn til rådighed i SMS'en.

I eksemplet er der brugt 92 tegn, og man er nu i gang med SMS nummer 2.

Når du er i udlandet skal du være opmærksom på, hvor mange tegn dine SMS'er fylder. Sender du lange beskeder, med smileys betaler du for flere SMS’er når du sender én besked.

Dette gælder også, hvis du sender SMS'er til et udenlandsk nummer selvom du er i Danmark.

Der er ingen tegn på min iPhone

Kommer tegnene ikke frem på din iPhone, når du skriver SMS'er, skal du først slå funktionen til. 

Det gør du sådan:

1. Først vælger du Indstillinger på din iPhone

 


2. Herinde vælger du menu-punktet Beskeder
3. På næste side går du til Antal tegn, og klikker på den, så den lyser grønt

Nu kan du se, hvor mange tegn, du har brugt, når du er i gang med at skrive SMS.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler

;