Forstå din regning fra YouSee

Har du spørgsmål til din regning fra YouSee for produkter via kabel-tv-stikket (Coax), kan du få forklaret de forskellige punkter her. Du bør være opmærksom på at din telefoniregning er adskildt fra din tv- og bredbåndsregning. Vælg, hvilken regning du har spørgsmål til, for at få den rigtige forklaring.

Denne guide er til dig, der modtager produkter fra YouSee gennem kabel-tv-stikket (Coax) og dit stik ser sådan ud

Modtager du i stedet produkter gennem telefonstikket (DSL), 
YouSee kabel-tv-stik

Bemærk, artiklen handler om regninger helt overordnet og beskriver, hvordan en regning typisk kan se ud. Din regning kan derfor godt indeholde andet end, hvad der er beskrevet her.

Er du ny kunde, kan du læse om den første regning her

Forklaring af din Tv- og Bredbåndsregning

Vær opmærksom på, at din første regning dækker abonnementet fra den dag, du har fået tv og bredbånd og resten af kvartalet. Du modtager samtidig en regning for den efterfølgende regningsperiode (næste kvartal), da der i følge YouSees vilkår betales forud. Derfor vil din første samlede regning være større end normalt. Læs mere om, hvad din første regning dækker.

Sådan ser din tv- og bredbåndsregning ud

Første side af tv- og bredbåndsregning

Side 1

Anden side af tv- og bredbåndsregning

Side 2

Hent som PDF her

Forklaring af side 1

1. På forsiden af din regning ser du et regningsoverblik, som er en opsummering af din samlede regning og det skyldige beløb.

2. Her ser du fristen for betaling af din regning.

3. Her ses det beløb på din faktura, som er momsfrit. Beløb, som du ikke skal betale moms af, er markeret med en *. Det er typisk summen af Koda-, Copydan- og radioafgifter.

4. Her ser du det samlede skyldige beløb på fakturaen.

5. Her vil vigtig information være noteret. Det kan for eksempel være vedrørende prisændringer.

Forklaring af første side af tv- og bredbåndsregningen

Forklaring af side 2

6. Her finder du dit kontonummer, som er dit kundenummer, du altid vil blive bedt om at oplyse, når du kontakter YouSee.

7. Her finder du den adresse, vi har registreret som installationsadressen.

8. På side 2 ser du en detaljeret regningsoversigt, der specificerer, hvad du bliver faktureret for.

9. Under specifikation for kabel-tv ser du et overblik over dit tv-abonnement, prisen og hvilken periode, der betales for. Har du for eksempel tv med bland selv, vil det fremgå her.

10. Betalinger til Koda og Copydan dækker over rettigheder og øvrige opkrævninger til kunstnere og producenter for indhold på tv og radio. Læs mere om Koda på www.koda.dk og om Copydan på www.copydan.dk

11. Her kan du se, hvilke kanaler du abonnerer på og prisen på dem. Det er også her, du kan se, om du har YouSee Plus.

12. Her finder du et overblik over dit bredbåndsabonnement, prisen på det og hvilken periode, der betales for.

13. Her ses hastigheden på dit bredbånd.

14. Sidst i det detaljerede regningsoverblik ser du det samlede beløb, der opkræves for i den angivne regningsperiode. Beløbet svarer til det samlede beløb i alt, der er angivet på første side af din regning.

Opkrævninger under Andet, kan være afgifter til Koda og Copydan, rykkergebyrer og renter.

Forklaring af anden side af tv- og bredbåndsregningen
Har du ikke fået svar på dine spørgsmål eller har du brug for yderligere hjælp til din regning, så kan du ringe til vores Kundeservice på 70 70 40 40. Vi sidder klar til at hjælpe.

Betalingsmuligheder

Hvis du ikke har tilmeldt din regning til Betalingsservice eller automatisk kortbetaling, vil du modtage din regning med posten. Girokortet kan du betale via netbank, i banken eller på posthuset.

Læs mere om hvordan du tilmelder din regning til Betalingsservice eller automatisk kortbetaling.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler