Har du modtaget en ekstra regning?

Der kan være flere årsager til, at du har modtaget en uventet regning fra YouSee. Måske du har opgraderet din bredbånd- eller tv-pakke, købt et ekstra produkt, eller måske du er flyttet til en ny adresse? Har du flere YouSee produkter, skal du desuden være opmærksom på, at de forskellige regninger kan komme forskudt af hinanden.

Hvad dækker regningen? 

Oftest skyldes ændringer til din nuværende regning fra YouSee, at YouSee-regninger bliver udsendt kvartalsvis, og hvis du har ændret abonnement eller købt nyt produkt midt i en regningsperiode, vil dette stå på regningen. Det betyder, at hvis du på den sidste regning har betalt forud for noget, som du har opsagt eller ændret, vil det blive tilbagebetalt og det nye produkt eller abonnement, vil blive opkrævet frem til næste kvartal, hvor du får en ny regning.

Er regningen større end forventet?

Du kan opleve, at regningen er større end forventet, hvis du for eksempel har lavet ændringen tæt på det tidspunkt, hvor du normalt vil modtage din næste regning, så vil ændringen stå på denne kvartalsregning. Du vil altså derfor både blive opkrævet for ændringer lavet den igangværende regningsperiode samt for næste regningsperiode.

Det kan også skyldes engangsbeløb eller gebyr som eksempelvis et oprettelsesgebyr. 

Se siden med gebyrer og engangsbetalinger

Figuren herunder viser et eksempel på, hvordan din regning kan se ud, hvis du har ændret dit abonnement eller købt nyt produkt.

Eksempel på regningsforløb

Hvis du eksempelvis køber eller opgraderer YouSee bredbånd eller tv midt i februar, så modtager du en regning for opkrævningsperioden fra d. 15/02 – d. 31/03 med betalingsfrist omkring d. 01/03.

Der fremsendes samtidig en regning for perioden d. 01/04 – d. 30/06 med betalingsfrist d. 01/04. Denne anden regning er for de tre kommende måneder (næste kvartal), der i følge YouSees vilkår skal betales forud.


Illustration over forløb med flere regninger og produkter.

Du kan se en samlet oversigt over dine abonnementer og regninger i Mit YouSee.

Log ind i Mit YouSee

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler