Sikkerhed på nettet



Netikette til børn og unge

Gode råd om sikker og god færden på internettet, som du kan bruge til at guide børn og unge godt på vej på internettet

Husk, der sidder en person i den anden ende

Ja, der er faktisk en rigtig, ægte person på den anden side af skærmen. Opfør dig derfor altid på samme måde, som DU gerne vil behandles, eller som du vil behandle andre personer, som du møder i den virkelige verden.

Tænk for eksempel over, om du vil blive ked af at få den besked, som du er i gang med at skrive. Hvis du kan svare ja, skal du ikke sende beskeden videre. Skriv derfor ikke dårligt om andre, hvis du ikke selv bryder dig om at andre skriver dårligt om dig.

Sprog og god stil

Tal i familien om den gode opførsel og stil, når I chatter, tagger eller kommenterer billeder og statusopdateringer. Tænk jer om en ekstra gang, for ville du selv synes, det var fedt at få dit fuldebillede fra sidste fest spredt til hele netværket? Gider du selv blive tagget med navn på et billede fra lejrturen i 3. klasse? Eller ville DU synes, det var cool, hvis andre end lige din bedste ven eller veninde vidste, hvem du er lun på?

Skru på indstillingerne

Bruger du sikkerhedsindstillingerne på dine profiler rundt omkring? Her har du forskellige muligheder for at bestemme, hvem der skal se og læse hvad på din profil. For eksempel hvem der skal kunne skrive i din gæstebog eller se, hvad du laver lige nu. Skal alle have samme adgang til at kommentere hos dig? Sikkerhedsindstillingerne kaldes også Privacy settings.

Du bestemmer selv!

Husk på, at du altid selv bestemmer, hvem du har lyst til at være venner med online. Hvem der skal kunne besøge din profil eller se dine billeder. Hvem der kan blande sig i det, du skriver. Du bestemmer i det hele taget hvem, du vil være sammen med på nettet, og hvilken adgang de har til dine informationer og billeder. Sæt grænserne selv. Brug sikkerhedsindstillinger, blokering og sund fornuft, når du bevæger dig rundt online.

Tænk før du tagger

Det er vildt sjovt, at man kan tagge andre ved at skrive deres navne på et billede, så alle kan se, hvem der er på billedet. Men tænk før du tagger – ville du selv syntes det var sjovt, at blive tagget på netop dette billede? Hvis du ikke selv ønsker, at alle kan se dig blive tagget på et billede, syntes den person, som du er ved at tagge måske heller ikke, at det er sjovt.

Det store billede

Ofte sker der mange ting på et billede - også i baggrunden. Så kig lige på alt det, der sker uden om dig og din ven, hund eller klassekammerat. Er der folk, du ikke kender? Laver de noget mærkeligt eller privat? Piller næse? Kaster op? Et godt tip er at uploade billederne et ad gangen og kigge en ekstra gang på hvert enkelt. Upload for eksempel billeder i lav kvalitet, så er det mindre interessant for andre at nappe dem og bruge dem til alt muligt andet.

Ironi

Ord kan være nogle svære størrelser - specielt når man ikke samtidig kan høre en stemme eller se et ansigtsudtryk. Ironi er sjovt, men hvis man ikke lige kender hinandens humor, kan det være svært at forstå på skrift på nettet. Prøv derfor med en smiley i stedet.

Du kan læse mere hos:

Red barnet

Børns vilkår

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.