Sikkerhed på nettet



Antivirus på mobil og tablet

Har du antivirus på din mobil eller tablet? Mange tænker ikke på, at de bruger deres mobil og tablet som en mini-computer, og opbevarer billeder og filer, som de meget nødigt vil miste. Sådan tænker de it-kriminelle ikke. De ser en mulighed for at hacke og sende malware på din mobil, så de kan fange dig den vej.

Med udbredelsen af smartphonens og brugernes iver efter at gå på nettet, bruge apps, spille eller købe varer, er de it-kriminelle også begyndt at inficere smartphones og tablets. Det betyder, at du i god tro kan hente en app, som viser sig at indeholde farlige programmer. Og på samme måde som på en computer, vil de farlige programmer hente og aktivere ondsindede filer til din mobil.

Læs om ondsindede programmer på computeren

Det vil ofte være Android enheder, som er udsat for it-kriminelles angreb, da det er et åbent styresystem, og derfor lettere at inficere. iPhones og iPads har også problemer, men ikke i lige så stor grad.

Ved at installere en antivirus app eller en sikkerhedspakke, kan du sørge for, at alle apps bliver analyseret med jævne mellemrum, samt når du installerer en ny app. På den måde sikrer du din mobil/tablet mod mange online trusler.

Forholdsregler

  • Installér en god antivirus app eller sikkerhedspakke, som kan bruges på mobile enheder – det kunne fx være YouSee Sikkerhedspakke, som du også kan installere på en smartphone eller tablet.
  • Vær kritisk med, hvilke apps du henter.
  • Brug kun trådløse netværk, som du har tillid til.
  • Sørg for at tage backup af dit indhold på din mobil.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.