Sikkerhed på nettet



Hvordan er jeg beskyttet på offentlige wi-fi netværk?

  1. Tjek navnet på wi-fi-netværket 
    Internetsvindlere kan finde på at lave falske netværk for at lokke personlige oplysninger ud af dig. De opretter et netværk, hvor netværksnavnet ligger tæt op ad andre netværksnavne. Det kan f.eks. være "Butik XY" og "Butik XY Fri". Det er ikke videre sandsynligt, at en forretning, restaurant eller lignende har oprettet to næsten ens netværk. Det er derfor en god ide at spørge forretningen eller restauranten, hvad navnet på deres netværk er, inden du hopper på.
  2. Lad ikke din enhed huske og tilgå offentlige wi-fi automatisk
    De fleste enheder vil automatisk huske og koble sig på netværk og hotspots, de før har været på. Det er ikke optimalt at det sker automatisk, og vi anbefaler derfor, at du ændre din enhed til manuel tilgang, og at den ikke husker offentlige netværk.
  3. Aktiver din firewall
    De fleste styresystemer har efterhånden en firewall installeret, men det er sjældent, at den er aktiveret. I Windows kan du gå til Kontrolpanel, System og Sikkerhed og Windows Firewall. På Mac ligger firewall under System præferencer og Sikkerhed og privatindstillinger og Firewall. 
    I firewallen kan du give tilladelse til de programmer, som du ønsker at køre på din computer.
  4. Brug en sikker forbindelse (https)
    Brug en sikker forbindelse de steder, hvor det er muligt. Du identificerer en sikker forbindelse på S’et i starten af URL’en, så der står https://. Du kan også se efter en lille hængelås til venstre for URL’en, som betyder, at du er på en sikker (krypteret) side. Flere og flere firmaer bruger efterhånden en sikker forbindelse til at sende data.
    Du kan også installere plugin'et "HTTPS Everywhere", der findes til bl.a. Google Chrome og Firefox. Dette plugin sørger for automatisk at vælge HTTPS på hjemmesider, der supporterer det.
  5. Gå ikke på information følsomme sider
    Selvom der er en hængelås ved siden af URL’en, bør du være kritisk med, hvilke sider du går på, når du sidder på et offentligt netværk. Lad derfor være med at bruge dit kreditkort eller gå på din netbank, hvis det kan vente.
  6. Tjek hjemmesidens URL
    Falske netværk kan også sende dig videre til hjemmesider, som prøver at indsamle dine personlige data. Hvis hjemmesidens URL ser mærkelig ud, så er det nok ikke en troværdig side. Et firma vil som hovedregel have en URL, der starter med deres firmanavn f.eks. yousee.dk (ægte). En utroværdig hjemmeside vil ikke kunne være telefon-yousee.com (falsk), hvor de blot tilføjer yousee til navnet.
  7. Slå automatiske opdateringer til
    Hold din computer, mobil og tablet opdateret med alle sikkerhedsopdateringer. Det er nemlig i disse opdateringer, at producenterne og udviklerne får rettet de sikkerhedshuller, der må være. Hvis du ikke selv er god til at opdatere, så snart du får en notifikation herom, så slå automatiske opdateringer til på din enhed.
  8. Brug et antivirusprogram
    Find et godt antivirusprogram til både din computer, mobil og tablet og hold det opdateret. Der sker hele tiden hackerangreb, og derfor er det vigtigt at holde din computer opdateret. Derudover kan antivirus-software advare mod mulige falske hotspots.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.