YouSee hjælp

Malware

Trusler - MalwareSkift valg

Malware er en fælles betegnelse for skadelige programmer, som bliver spredt gennem internettet eller andre medier.

Malware kan for eksempel være:

  • Vira

  • Orme

  • Trojanske heste

  • Adware

  • Spyware

De skadelige programmer bliver bland andet spredt gennem mail eller Sociale Medier som fx Facebook, Instagram eller Twitter. I beskederne er der enten vedlagt en fil eller et link, hvor du risikerer, at et program bliver installeret på din computer, hvis du klikker på det.

Det program som bliver installeret, indeholder skadelige funktioner, som gør, at hackere kan kontrollere din computer.

Der er risiko for, at du har malware på din computer, hvis den pludselig er begyndt at køre langsomt. Det kan være, at du pludselig har en masse pop-ups med reklame eller der bliver åbnet programmer, uden at du har bedt om det.



Forholdsregler

  • Først og fremmest, skal du bruge din sunde fornuft. Du skal aldrig åbne en vedlagt fil eller klikke på et link i en besked, som kommer uopfordret, og du er i tvivl om indholdet.

  • Hvis du ikke forventer at få en mail eller ikke kender afsenderen, så lad være med at klikke på linket eller åbne filen. Send en separat mail til afsenderen, hvis du kender personen, og spørg, om de har sendt en mail. Ellers slet mailen med det samme.

  • Sørg for, at alle dine programmer på din computer er opdateret. Er du i tvivl, om din computer er opdateret, kan du scanne den for manglende opdateringer.

Med en opdateret sikkerhedspakke på din computer, vil du regelmæssigt kunne tjekke, om der er malware på din computers harddisk.

Mangler du en sikkerhedspakke, så læs mere om YouSee sikkerhedspakke her.


Se oversigten over online trusler, og hvordan du kan beskytte dig mod dem

Var denne side brugbar?

Har du brug for yderligere hjælp?