Hjælp til bredbånds- og fastnettelefoni



Sådan flytter du abonnement og nummer til YouSee

Når du bestiller YouSee Telefoni, skal du bestille det ved at kontakte vores kundeservice. Vi sender derefter en fuldmagt, som du skal udfylde, inden vi kan overføre dit gamle telefonnummer til dit YouSee-abonnement. Fuldmagten er samtidig din opsigelse af telefonabonnementet hos dit eksisterende telefonselskab. Det er vigtigt, at du ikke selv opsiger dit gamle abonnement hos et andet telefonselskab. Hvis du selv opsiger dit gamle abonnement kan du risikere, at dit eksisterende telefonselskab vælger at beholde dit gamle nummer.

Du kan have en bindingsperiode på dit abonnement ved din nuværende udbyder. Flytter du telefonnummeret i bindingsperioden, risikerer du at skulle betale abonnement til to selskaber i den pågældende periode.

Overflytning af nuværende nummer koster et engangsbeløb på 495 kr.

Når din nuværende teleudbyder har bekræftet opsigelsen, sender vi en bekræftelse til dig på, hvornår dit telefoni-abonnement med dit nuværende telefonnummer træder i kraft hos os. Vi sender dig også en mail, når telefonnummeret er overført, og din telefon fra os er klar til brug.

Sådan gør du trin for trin

  1. Før vi kan flytte dit nummer og/eller dit bredbånd over til os, skal du udfylde og underskrive den fuldmagt, du modtager, og sende den retur til os. Får du fuldmagten på mail, underskriver du ved at trykke på besvar-knappen i dit mail-program og indlede dit svar med JA.
  2. Når vi modtager fuldmagten, går vi i gang med overførslen. Er der oplysninger, vi mangler, ringer eller skriver vi til dig.
  3. Du modtager først en ordrebekræftelse fra os, når din nuværende udbyder har godkendt overførslen. Flytter du både telefoni og bredbånd, modtager du typisk to ordrebekræftelser – én for hvert produkt. Og det er ikke sikkert, at overførslen sker samme dag.
  4. Der kan gå op til 30 dage, fra du modtager din ordrebekræftelse, til dit nummer og/eller dit bredbånd er overført.
  5. Vil du også at skifte tv-udbyder, skal du kontakte din nuværende udbyder for at opsige dit abonnement. Så kan vi bagefter hjælpe dig med at oprette et nyt hos os.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 70 70 40 91, hvis du har spørgsmål.

Del din mening med os

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores sider. Hvad synes du?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen