Hjælp til Fastnet



Sådan får du skjult dit nummer

Når du opretter et YouSee telefon-abonnement, bliver du automatisk optaget på 118.dk og andre online søgetjenester samt på Nummeroplysningen 118, så alle nemt kan finde frem til dig.

Hvis du ikke ønsker, at alle skal kunne finde navn, adresse og telefonnummer på dig, har du tre forskellige muligheder for at afgrænse mængden af informationer omkring dig på 118.dk, Oplysningen via 118 og lignende tjenester.

  1. Hemmeligt nummer
    Vælger du at få hemmeligt nummer, så vil dit navn og adresse stå sider som fx 118.dk og hos Oplysningen via 118. Dit nummer vil ikke blive vist.
  2. Udeladt nummer
    Vælger du Udeladt nummer, så vil hverken dit nummer, navn eller adresse blive vist på sider, som fx 118.dk eller når man ringer til 118.
  3. Adresse hemmeligt
    Vælger du Adresse hemmeligt, er det kun dit navn og nummer, som bliver vist på 118.dk og hos Oplysningen via 118.

Det er gratis at få Hemmeligt nummer, Udeladt nummer og Adresse hemmeligt. Du kan bestille eller afmelde funktionerne ved at henvende dig til Kundeservice på 70 70 40 40.

Når du bestiller eller afmelder en af de ovenstående funktioner, vil ændringerne blive opdateret på 118.dk og Oplysningen (118) i løbet af en dags tid.

Skjul dit nummer ved enkelt opkald

Du har også mulighed for at skjule dit opkald for det enkelte opkald:

Hvis du har fastnettelefoni, skal du taste * 3 1 * (stjerne tre et stjerne) efterfulgt af det telefonnummer, som du vil ringe til.
Hvis du ringer fra en mobiltelefon skal du taste # 3 1 # (firkant tre et firkant) efterfulgt af det ønskede telefonnummer.

Har du bredbåndstelefoni, skal du taste * 7 4 * (stjerne syv fire stjerne) efterfulgt af det telefonnummer, du gerne vil ringe til.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.