Vis eller Skjul nummer

Se, hvordan du bruger funktionerne Vis eller Skjul nummer til YouSee Telefoni

Sådan bruger du Vis eller Skjul nummer

Du har mulighed for at vælge, om dit nummer skal være synligt for den, du ringer til. Som udgangspunkt bliver dit nummer vist, medmindre du har hemmeligt nummer.
 
Vælg vejledninger nedenfor på baggrund af, om du har YouSee Bredbåndstelefoni eller YouSee Fastnetstelefoni.

  • Skjul Nummer til bredbåndstelefoni

    Hvis du ønsker at benytte Skjul Nummer, skal du blot taste *74*, før du indtaster det nummer, du vil ringe til. Så skjules dit nummer for dette ene opkald.

    Skjul Nummer Fast

    Skjul Nummer Fast kan oprettes efter ønske. Skjul Nummer Fast betyder, at dit telefonnummer aldrig kan ses af den, du ringer til. Selvom det ikke kræver et særskilt abonnement at få Skjul Nummer Fast, skal dette dog bestilles – men det er uden beregning.

    Du kan ophæve Skjul Nummer Fast for det enkelte opkald ved at taste *75*. Du kan styre funktionen via Selvbetjening på Mit YouSee. Der kan dog være mindre forsinkelser, inden eventuelle ændringer træder i kraft.

    Vis Nummer til bredbåndstelefoni

    Du kan godt benytte Vis Nummer med dit YouSee Telefoni, hvis det er inkluderet i dit abonnement.

    Du kan benytte Vis Nummer ved at tilslutte et eksternt nummerviserapparat, der skal tilsluttes ligesom telefonen. Du forbinder nummerviseren til Phone 2-udgangen i din HomeBox. 

    Har du en ATA-boks, skal nummerviseren forbindes til Phone 1-udgangen i stedet.

    For yderligere opsætning af din eksterne nummerviser, skal du benytte vejledningen, der følger med apparatet.

  • Vis Nummer til fastnettelefoni

    Vis Nummer kræver, at du har en telefon med indbygget nummerviser eller en nummerviser, som kan tilsluttes din telefon. Har du ikke en telefon med nummerviserfunktion, kan du købe en nummerviser i en YouSee Butik.


    Skjul Nummer til fastnettelefoni

    Hvis du ønsker at bruge Skjul Nummer, skal du bare taste *31* før du indtaster det nummer, du vil ringe til. Så skjules dit nummer for dette ene opkald. Ringer du fra mobil, skal du taste #31#.


    Skjul Nummer Fast

    Du kan også oprette Skjul Nummer Fast. Skjul Nummer Fast betyder, at dit telefonnummer aldrig vil blive vist til den, du ringer til. Selvom det ikke kræver et særskilt abonnement at få Skjul Nummer Fast, skal ekstraservicen dog bestilles. Det kan du uden beregning gøre hos vores  Kundeservice.

    Hvis du har Skjul Nummer Fast, men alligevel ønsker, at den, du ringer til, skal kunne se dit nummer, skal du taste *31* før nummeret. Ringer du fra mobil, skal du taste #31#.


    Opsigelse af Skjul Nummer Fast skal ske hos vores Kundeservice.

Relaterede artikler