Hjælp til tv



Hvilke indstillinger er der på boksen?

Indstillinger på tv-boksen

Her kan du få hjælp til at lære indstillingerne på din tv-boks at kende. Så kan du bedre administrere og personliggøre boksen.


  1. Netværk
  2. Strømbesparelse
  3. Opdatér tv-boksen
  4. Avancerede indstillinger
  5. Lyd
  6. Skærm
  7. Optagelser
  8. Systeminformation

1. Under Netværk kan du ændre din netværksforbindelse. Du kan forbinde tv-boksen trådløst eller med et netværkskabel til dit bredbåndsmodem.

Læs mere om opsætning med netværkskabel

Læs mere om trådløs opsætning
2. Under strømbesparelse vælger du, hvilken sparetilstand tv-boksen skal bruge. Der er to tilstande, og du kan vælge, hvor mange timer, der skal gå, før sparetilstanden slår til.
  • Lav - Tv-boksen går i let dvale, men vil stadig udføre planlagte optagelser. Vi anbefaler at du benytter denne tilstand, for at få den bedst mulige oplevelse.
  • Normal - Tv-boksen går i dyb dvale, men vil stadig udføre planlagte optagelser og hente opdateringer automatisk. Denne tilstand kan begrænse tv-boksens funktionalitet og vil betyde en længere opstartstid efter dvale.
Vælg normal
3. Er der kommet en software opdatering til din tv-boks, bliver du altid informeret om det direkte på din tv-skærm.

Vælger du at udsætte opdateringen, kan du altid gå til Opdatér boksen og søge efter den nyeste opdatering.
4. Avancerede indstillinger er et punkt, som du formentlig ikke skal bruge for ofte.

  • Genstart boksen -  hvis der opstår problemer med lyd og billede. Du kan også genstarte ved at trykke på power knappen på fjernbetjeningen.
  • Gendan indstillinger - hvis der opstår større problemer med boksen. Her kan du sætte din tv-boks tilbage til standardindstillingerne uden at slette alle dine optagelser.
  • Gendan fabriksindstillinger - hvis der opstår større problemer med boksen. Vær opmærksom på, at dette vil slette alle optagelser, alt indhold på Min Side og dine personlige indstillinger.

Her kan du se dine Avancerede indstillinger

5. I punktet Lyd kan du ændre lydindstillinger, hvis du for eksempel skal bruge surround-sound til dit surround-anlæg.

Vær opmærksom op, at det så vil være dit surround-anlæg, der kontrollerer lydstyrken i stedet for tv-boksens fjernbetjeningen.

6. Du kan ændre skærmformat og opløsning under Skærm, så du får den bedste oplevelse på dit tv.

  • Til nyere fladskærms-tv anbefaler vi 16:9-format og 1080p i opløsning.
  • Har du et billedrørs-tv kan det være nødvendigt at indstille boksen til 4:3-format og muligvis en anden opløsning for at få det bedste billede.
7. Under Optagelser kan du vælge at slette alle de tv-programmer, du har optaget.
8. System information giver dig et hurtigt overblik over tv-boksens tekniske tilstand og specifikationer.
 
Du kan blandt andet se, hvor mange af tv-boksens tunere, der anvendes, og hvor meget plads der er til rådighed på harddisken.

Du kan se tv-boksens modelnummer og serienummer, hvilken softwareversion tv-boksen benytter, og hvornår den sidst blev opdateret.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.