Kom i gang med Netflix
- Åbn Bland Selv under Indstillinger på tv-boksen, appen eller web.
- Vælg så Netflix.
- Vælg den udgave af Netflix du vil have.
Når du er logget ind, kan du se driftsinformation og status på dit abonnement.
Vær opmærksom på, at de 3 udgaver koster forskelligt antal point.
Hvis du allerede har en konto hos Netflix og ønsker du at fortsætte med at bruge den igennem Bland Selv, så kan det godt lade sig gøre. Det er blot lidt besværligt.
Når du vælger Netflix gennem Bland Selv, så skal du nemlig bruge en e-mailadresse til at oprette en Netflix-konto. Og den e-mailadresse må ikke allerede være i brug hos Netflix på en aktiv konto. Er din e-mailadresse allerede i brug, så skal du først afmelde din nuværende kreditkortbetaling hos Netflix og vente, til betalingsperioden er udløbet, før du genbruger mail-adressen og derved fortsætte med dine profiler og lister hos Netflix.
Du kan sagtens oprette en helt ny konto hos Netflix gennem Bland Selv, og derved komme i gang med det samme.
Du kan oprette din Netflix-konto ved at benytte dit YouSee Login. Følg blot dette link.
Efter du har klikket på linket, skal du indtaste dit YouSee Login; brugernavn og herefter adgangskode.
Du skal godkende din oprettelse med NemID.
Det er kun ejeren af tv-abonnementet, der kan godkende aktiveringen med NemID.
Så skal du indtaste dit CPR-nummer.
Det skal selvfølgelig også være det CPR-nummer, der tilhører ejeren af tv-abonnementet.
Du bliver sendt videre til Netflix.
Her skal du vælge den udgave af Netflix, som du valgte under Bland Selv.
Opret dig som bruger ved at indtaste din mail-adresse og valgfri kode.
Så er du i gang.
Du skal logge ind på Mit YouSee med det YouSee Login, som er knyttet til dit tv-abonnement.
Hvis du har glemt din adgangskode, så kan du læse mere her.
Når du har tilvalgt Netflix og oprettet en konto, så er du klar til at se Netflix på din tv-boks.
Ønsker du at skifte til en anden variant af Netflix i Bland Selv, så skal du gøre det via dette link.
Når du har valgt dit nye abonnement, vil dine Bland Selv-point først blive justeret, når Netflix afslutter igangværende abonnementsperiode. Det vil sige, at der kan gå op til 30 dage, før dine overskydende point er tilgængelige i Bland Selv.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores sider. Hvad synes du?