Hjælp til tv



Hvad gør jeg ved problemer med dårlig lyd eller billede?

Vi har samlet en række råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig, der har problemer med dårligt tv-signal.

1. Sluk og tænd din tv-boks

 

I rigtig mange tilfælde skal der faktisk ikke mere til at fikse din forbindelse end en genstart af din tv-boks.

Vi anbefaler, at du slukker på Tænd/sluk-knappen bag på.

Vent så 10-15 sekunder og tænd tv-boksen igen.

Saadan slukker du for stroemmen på din Humax tv-boks

2. Tjek om dine kabler skal udskiftes

Problemet kan skyldes indstråling fra andre elektroniske apparater i hjemmet. Det er derfor vigtigt, at alle dine kabler er YouSee Ready. Det betyder, at de er ordentligt afskærmede og holder forstyrrende stråling ude. Hvis kablerne er over to år gamle eller er blevet beskadiget, så yder de ikke nok beskyttelse mod stråling, og vi anbefaler derfor, at de bliver udskiftet. Du kan købe YouSee Ready-kabler i elektronikbutikker. 

Læs mere om kabler og indstråling

3. Luk programmer, der bruger internet

Prøv at slukke for programmer eller andet, der bruger internetforbindelsen. Nogle af dine tv-funktioner bruger nemlig din bredbåndsforbindelse, og hvis der eksempelvis er flere, der streamer film samtidigt med, at du ser indhold via tv-boksen, så kan det gå udover billedkvaliteten og resultere i pixelering og hakkende lyd.

Hvis det hjælper at slukke for de øvrige programmer, kan du overveje om du skal opgradere din bredbåndshastighed, så den passer til dit behov.

4. Tjek om kablerne i din tv-boks sidder som de skal

Gå kablerne i tv-boksen igennem for at se om de sidder ordentligt i. Det er vigtigt, at du har brugt de medsendte kabler.

Har du brug for hjælp til tv-boksens opsætning?

Hvis du har gennemgået alle punkterne, men stadigvæk har problemer, så skal du kontakte os.

Husk, at du kan benytte YouSee Tv & Film-appen på mobil og tablet eller tv.yousee.dk på pc indtil problemet er løst. 

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.