Hjælp til tv



Hvordan opsætter jeg tv-bokse i flere rum?

Før du går i gang

Her får du instrukser til, hvordan du installerer din YouSee tv-boks til tv i flere rum. Hvis du hellere vil have vejledningen i pdf-format, kan du downloade installationsvejledningen her.

1. Tjek datoen for installationsdagen på din ordrebekræftelse. Du kan først installere din tv-boks på installationsdagen, som du kan se på din ordrebekræftelse.

Bemærk, at dine produkter virker senest kl.18.30 på installationsdagen.

2. Hvis du har flere tv-bokse fra YouSee, skal du slukke for dem alle, inden du går i gang med installationen. Alle tv-bokse skal slukkes på Tænd/Sluk-knappen på bagsiden af tv-boksen.

 

3. Du skal have en YouSee HomeBox installeret hos dig, inden du kan gå i gang med YouSee Tv-installationen.

Tjek, om der er ledige porte på HomeBoxen. Hvis der ikke er ledige porte, skal du benytte en switch for at øge antallet af netværksstik. Du kan købe en switch i de fleste elektronikforretninger.
YouSee Homebox

4. Du skal nu vælge, hvor du vil placere din tv-boks.

Placeringen af din tv-boks har betydning for, hvilket udstyr du skal bruge.

Placerer du boksen tæt på tv'et, kan du nøjes med at bruge et HDMI-kabel fra boksen til tv'et.

Foretrækker du, at boksen er placeret længere fra tv'et, skal du også bruge en infrarød forlænger.

Overvej placeringen af din tv-boks

Første del: Installation af YouSee tv-boks

 

Du skal bruge følgende udstyr til at installere YouSee tv-boks til flere tv.

Det er vigtigt, at du bruger de medfølgende kabler til installationen. Selvom de kan ligne andre kabler, er de ikke nødvendigvis ens.

Udstyr du skal bruge
  1. Placer din tv-boks på den ønskede plads. Sæt strømforsyningen i stikket Strøm på bagsiden af din tv-boks og i stikkontakten på væggen. Vent med at tænde.
  2. Forbind din tv-boks og YouSee HomeBox med netværkskablet med gule stik. Sæt netværkskablet i en ledig gul port på bagsiden af YouSee HomeBoxen og i netværksstikket markeret med gul label bag på din tv-boks.

Bemærk, at din YouSee HomeBox kan se anderledes ud end vist på denne illustration. Fælles er, at du skal benytte en af de gule netværksporte.

Opsætning af din tv-boks

Anden del: Tilslutning af tv-boksen til dit tv

 

Du skal bruge følgende udstyr for at tilslutte din boks til tv'et.

Det er vigtigt, at du bruger de medfølgende kabler til installationen.  Selvom de kan ligne andre kabler, er de ikke nødvendigvis ens.

Din placering af tv-boksen har betydning for, hvilket udstyr du skal bruge i dette trin. Det er kun, hvis tv-boksen er skjult eller placeret et stykke fra dit tv, at du skal bruge den infrarøde forlænger.

Udstyr du skal bruge
  1. Forbind din tv-boks og dit tv med HDMI-kablet. Brug HDMI-udgangen på din tv-boks og en ledig HDMI-indgang på tv’et.
  2. Hvis din tv-boks ikke står synligt fremme eller står på afstand af dit tv, skal du tilslutte den infrarøde forlænger i stikket IR på bagsiden af din tv-boks. Placer den infrarøde forlænger ved eller på dit tv.
Opsætning af tv-boksen til dit tv

Din færdige opsætning er afbilledet her.

1. Tænd nu dit tv og din tv-boks

2. Indstil med din fjernbetjening dit tv til at vise den HDMI- eller SCART-indgang, du har tilsluttet tv-boksen til

3. Din tv-boks vil nu starte op og hente data fra YouSee. Det kan tage op til 20 minutter første gang, du starter boksen

4. Efter installationen vil du se et YouSee-skærmbillede på dit tv. Skærmbilledet forsvinder efter 5 minutter og du er nu klar til at se tv med din tv-boks

Sådan ser din færdige opsætning ud

Får du en fejlmeddelelse?

Hvis der sker en fejl under opstarten af din tv-boks, skal du slukke for tv-boksen og vente i 30 sekunder. Derefter skal du tænde for den igen. Hvis dette ikke virker, skal du kontakte Kundeservice.

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.