Sådan løser du fejl på YouSee Plus-boksen

Oplever du, at din YouSee Plus-boks fryser, at der er fejl i internettilslutningen eller et dårligt tv-signal, så kan det hjælpe at genstarte, opdatere eller gendanne fabriksindstillingerne. Vi giver dig her et overblik over løsningerne på nogle af de typiske fejl.

Denne guide er til dig, der modtager tv fra YouSee gennem kabel-tv-stikket (Coax) og dit stik ser sådan ud.

Modtager du derimod tv via telefonstikket (DSL), kan du finde hjælp her.

YouSee kabel-tv-stik

Sådan gendanner du fabriksindstillingerne

Du kan nemt og hurtigt gendanne fabriksindstillingerne på din YouSee Plus-boks.

Værd at vide før du gendanner boksen

Gendanner du boksens fabriksindstillinger, skal du indlæse dine kanaler igen og genopsætte eventuelle personlige indstillinger, som eksempelvis favoritliste, optageindstillinger og billedformatering. Det, du har optaget, og som ligger på harddisken, vil til gengæld stadig være der, efter du har gendannet boksens fabriksindstillinger.

Gendan fabriksindstillingerne

1. Tryk på Menu på fjernbetjeningen.

2. Vælg Indstillinger.

3. Vælg Fabriksindstillinger.

4. Vælg Gendan fabriksindstillinger. Boksen indlæser nu fabriksindstillingerne og genstarter (det kan tage nogle minutter).

5. Når du igen kan se klokkeslættet i displayet på boksens frontpanel, og standby-knappen lyser rødt, er gendannelsen færdig.

 

6. Tænd nu for boksen, og vent til du kommer til denne skærm:

Du skal nu vælge Fortryd og trykke OK på fjernbetjeningen.

Herefter skal du følge denne vejledning for at indlæse dine kanaler igen.

Skal du i stedet have hjælp til din YouSee tv-boks (Humax), så klik her.

Vælg Fortryd efter du har gendannet tv-boksens fabrikindstillinger

Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler