Sådan undgår du støj på dine tv-kanaler og dit tv-signal 

Der kan desværre opstå signalforstyrrelser og støj på dit skærmbillede. Det kan være grynet billedkvalitet, manglende kanaler eller nedsat bredbåndshastighed. Læs her på siden, hvordan du løser problemet.

Denne guide er til dig, der modtager produkter fra YouSee gennem kabel-tv-stikket (Coax) og dit stik ser sådan ud
YouSee kabel-tv-stik

Sådan undgår du signalforstyrrelser

Hvad skyldes støj på signalet?

Indstråling eller støj på signalet opstår ofte, fordi radiosignaler, som går ind og påvirker det udstyr og de antennekabler, der fordeler dit tv-signal rundt omkring i hjemmet. Er dine stikdåser, fordelere og kabler ikke isoleret ordentligt, vil de luftbårne signaler udefra kunne give dig en forringet oplevelse af dit YouSee-produkt. 

Tjek, om du har indstråling på dit tv-signal

Du kan selv undersøge, om en signalfejl på dit tv skyldes indstråling ved at tjekke dine tv-kanaler. Flere tv-kanaler sendes på samme frekvens, så hvis du har indstråling på en bestemt frekvens, vil det også påvirke de andre kanaler på samme frekvens.

Oversigt over tv-kanaler med samme frekvens og som oftest er ramt

  • DR1, DR2, ARD HD og Sverige 2 HD
  • TV3 Puls, Charlie og Canal9 HD
  • TV2 Zulu HD, TLC HD og Disney HD

Har du for eksempel fejl på DR1 HD, kan du også undersøge, om infokanalen, Sverige 2 HD og ARD HD fejler. Er der udfald på alle kanaler, eller mangler de helt, er dit tv-signal ramt af indstråling. Her kan du oftest løse problemet ved at bruge et YouSee Ready kabel mellem dit tv og antennestikket.

Læs mere om YouSee Ready-produkter.

Bemærk, at hvis fejlen på dit tv er konstant og ikke-periodisk, kan det også skyldes, at:

  • tv-kanalen/kanalerne ikke er inkluderet i dit abonnement
  • dit tv er indstillet forkert, eksempelvis med forkert netværks-id.

Læs mere om netværks-id.

Kilder til indstråling

De forstyrrende signaler stammer for eksempel fra mobiltelefoner, flytrafik, trådløse netværk, babyalarmer og 4G-netværket. Det er især 4G-netværket, der kan have betydning på dit tv-signal, fordi det sender på frekvenser, som tidligere har været reserverede til kabel-tv.
  • Før vi kan forklare, hvorfor indstråling forstyrrer dit signal, er det vigtigt at skelne mellem to typer af signaler:

    • DVB-C-signal - Kabel-signalet DVB-C bruger vi til at levere din tv- og bredbåndsløsning. Der er fra europæisk side fastlagt en frekvensstandard for digitalt kabel-tv, som betyder, at transmissionen fra YouSee og andre kabel-tv udbydere skal ske i de samme frekvensspektre.
    • DVB-T-signal - Det luftbårne signal DVB-T følger også en europæisk standard, der blev fastlagt tilbage i 1997. Tv-udbyderen Boxer bruger eksempelvis DVB-T i stedet for DVB-C. DVB-T-frekvenserne bruges også til mange andre ting end tv afhængigt af, hvor i frekvensspektret man ser. DVB-T bruges for eksempel til bustrafik, militær, politi, radio, flytrafik og trådløse netværk såsom 3G og 4G.

    Indstråling fra 4G-netværket

    Med lanceringen af 4G-netværket i 2013 er der kommet en større risiko for, at din hjemmeinstallation kan blive påvirket, da 4G-netværket sender på de frekvenser, som tidligere kun har været brugt til transmission af kabel-tv-signaler.

    Da 4G-netværket overlapper DVB-C-frekvenserne, kan du opleve indstråling fra både mobilmaster og fra dine egne enheder i hjemmet, der benytter 4G-signalet.

    Derfor kommer der indstråling

    Både DVB-C- og DVB-T-signalerne bruger de samme elektromagnetiske frekvenser i spektret mellem 5 MHz til 862 MHz. Selvom DVB-C-standarden udelukkende bruges til tv- og bredbåndssignal, bliver signalet forstyrret af DVB-T-frekvenserne, og dermed sker der indstråling.


Del din mening med os

Hvordan vil du vurdere siden?

Karakterer tilbage

Tak for hjælpen

Vi bruger din kommentar til at forbedre yousee.dk.

Find mere hjælp på vores forum eller kontakt os


Bemærk, henvendelser vil ikke blive besvaret.

Relaterede artikler

Find hjælp i YouSee Forum