Løs problemer med tv på din pc

Oplever du problemer med afspilning af tv  på tv.yousee.dk, er der nogle ting, du hurtigt selv kan gøre for at løse problemet.

Afspilning af tv stopper

Der er enkelte, der oplever, at afspilningen af tv pludselig stopper midt i et program, eller at tv-siden går ned, når en afspilning startes på pc'en.

Problemet kan skyldes indstillingerne i et eller flere sikkerhedsprogrammer på pc'en. Firewalls, antivirus- og sikkerhedsprogrammer kan gå ind og blokere for, at Verimatrix ViewRight plugin’et kan køre. Du bør derfor tjekke, at indstillingerne for dit sikkerhedsprogram ikke blokerer for plugin’et. Du kan eventuelt prøve at deaktivere eller afinstallere dit sikkerhedsprogram og Firewall midlertidigt for at se, om det gør en forskel.

Alternativt kan du ændre på opsætningen af Internet Explorer. Dette kan også have indflydelse på andre browsere, da det i sidste ende er dit sikkerhedsprogram, der bruger ændringen:

  1. Brug søgefunktionen på din pc og skriv Internetindstillinger
  2. Her vælger du fanebladet Sikkerhed
  3. Marker zonen Websteder, du har tillid til
  4. Klik på Websteder
  5. Tilføj dette websted til zonen: *.youseeplay.dk

Har du stadig problemer med installation eller afspilning af tv fra din pc, kan du eventuelt prøve at installere en anden browser og forsøge med den i stedet – f.eks. Firefox.

Det er desuden vigtigt, at du har de korrekte og nyeste drivere installeret til dit grafikkort. Du kan se, om de er installeret korrekt ved at gøre følgende:

  1. Brug søgefunktionen og skriv Kontrolpanel
  2. Klik på System & Sikkerhed
  3. Klik på System
  4. Klik på Enhedshåndtering i venstre side.
  5. Under Skærmkort kan du se hvilket grafikkort, der er installeret. Står der "Standard VGA", er grafikkortet ikke korrekt installeret og du vil ikke kunne se tv fra YouSee på din pc. Problemet kan nogle gange løses ved at højreklikke på kortet og vælge Opdater driversoftware og bede systemet søge automatisk.

Hjalp det ikke, så skal du tage kontakt til computerproducenten eller forhandleren og bede dem om hjælp til at få grafikkortet til at virke.

Relaterede artikler