Hvordan overfører jeg min playliste til nyt YouSee Musik login?

Har du fået lukket dit login til YouSee Musik og fået at vide, at du nu kan overføre dine playlister til et nyt login, viser vi dig her præcis hvordan du gør.

Skriv titlerne på dine playlister

Det er vigtigt, at du gør følgende på en computer og ikke en tablet eller mobil.
  1. Log ind på din pc eller Mac med dit gamle YouSee Login til musik på musik.yousee.dk
  2. Gå til Mine Playlister og skriv alle titlerne på dine playlister. Du skal nemlig søge alle playlisterne frem om lidt
  3. Sørg for, at alle de playlister du vil have overført er sat til Denne playliste kan ses af alle – det er den, hvis der er en grøn globus på din playliste
  4. Når du har titlerne på alle dine playlister, skal du logge ud af YouSee Musik i øverste højre hjørne

Opret nyt YouSee Login

  1. Gå til YouSee Login
  2. Opret et nyt YouSee Login til Mobil / Mobilt bredbånd - Du skal skrive det mobilnummer, du bruger til YouSee Musik
  3. Når du har modtaget en ny adgangskode til dit nyoprettede YouSee Login, skal du igen logge ind i YouSee Musik

Søg og tilføj dine playlister til dit nye YouSee Login

  1. Log ind fra din pc eller Mac med dit nye login til YouSee Musik
  2. Tryk på forstørrelsesglasset øverst til højre og indtast navnet på en af dine playlister
  3. Tryk Enter for at få søgeresultater for Playlisterne
  4. Find din playliste og tryk på + ved siden af titlen på din playliste
  5. Nu skal du trykke på Ny playliste og give playlisten et nyt navn
  6. Herefter trykker du på Gem.
  7. Nu kan du søge på din næste playliste og gentage punkt 2 til 6

Når du mener, at du har alle playlister med, kan du trykke på Mine Playlister og se, om de alle er oprettet. Herefter er du klar til at bruge YouSee Musik på dit nye YouSee Login.